Genovese-familien

Genovese-familien
Vito Genovese, overhoved i familien fra 1957 til 1969
Grundlæggelseca. 1890
TypeKriminel organisation
FormålDiverse kriminalitet[1]
Giuseppe Morello (grundlægger)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Genovese-familien (også kaldet Genovese crime family) er en italiensk-amerikansk mafia-"familie" og en af De fem familier, der dominerer organiseret kriminalitet i New York City og New Jersey som en del af den amerikanske mafia. Organisationen har generelt bevaret en vis indflydelse over en række mindre mafiafamilier udenfor New York, herunder forbindelse til mafiagrupperinger i Philadelphia og Buffalo. Genovese-familien er den ældste og den største af De fem familier.

Organisationen udsprang af en bande grundlagt af den italienske immigrant Giuseppe Morello i 1890'erne. Banden havde aktiviteter i de italienske invandrerkvarterer på Manhattan og i the Bronx. Gruppen udvidede senere sin indflydelse til havnene og dokkerne på Manhattans West Side, på Fulton Fish Market og ved East River waterfront. Familien var aktiv under forbudstiden og i årene efter, hvor den var involveret i en lang række kriminelle aktiviteter. Den nuværende organisation blev grundlagt af gangsteren Charles "Lucky" Luciano og var kendt som The Luciano crime family fra 1931 til 1957, hvor den skiftede til det nuværende navn efter overhovedet Vito Genovese. Intensiveret efterforskning fra myndighedernes side i 1980’erne førte til at mange af organisationens ledende medlemmer blev idømt lange fængselsstraffe, og “familiens” indflydelse blev stækket.

Lederskabet af organisationen har siden 2005 været uklart, men Genovese-familien anses fortsat at være den bedst organiserede og magtfulde mafia-familie i USA.[2] Op til finanskrisen i 2007-08 havde organisationen skaffet store indtægter ved at lade mindre bemidlede amerikanere optage kreditforeningslån, hvis provenu herefter blev overført til familien, ligesom organisationen efter 2000 har været involveret i online-casinoer.

I modsætning til flere andre mafia-familier, hvor medlemmerne siden 1980’erne har hjulpet anklagemyndigheden med vidneudsagn, har Genovese-familien draget fordel af, at det kun er meget sjældent, at dens medlemmer har vidnet mod organisationen.[3]

Historie

Oprindelse

Giuseppe Morello

Genovese-familiens oprindelse kan spores tilbage til en bande, The Morello Gang, fra East Harlem, den første mafia-familie i New York City.[4] Lederen, Giuseppe Morello, ankom i 1892 til New York fra landsbyen Corleone på den italienske ø Sicilien. Morellos halvbrødre og øvrig familie ankom året efter til New York. Morello-brødrene dannede en bande, der begyndte at dominere de italienske invandrerkvarterer i East Harlem, dele af Manhattan og the Bronx.

En af Giuseppe Morellos tætteste allierede var Ignazio "the Wolf" Lupo, en gangster, der kontrollerede Manhattans Little Italy. I 1903 blev Lupo gift med Morellos halvsøster, og de to bander blev forenet. Morello-Lupo banden fortsatte sin fremgang med bl.a. etableringen af et trykkeri på Sicilien, der under ledelse af den sicilianske mafia trykte falske 5 dollarsedler, der herefter blev smuglet ind i USA. Morello, Lupo og andre i banden blev arresteret i 1909, og i 1910 blev Morello og Lupo idømt hver 25 og 30 års fængsel.[5]

Morellos fætre Fortunato og Tomasso Lomonte overtog herefter ledelse af Morello-Lupo banden, indtil de blev likvideret i 1915.

Mafia-Camorra-krigen

Morello-Lupo banden havde oprindeligt forholdsvis venskabelige relationer til andre bander i New York, herunder til banderne med tilknytning til Camorraen, en mafia-lignende organisation med udspring i den italienske region Campania med Napoli som centrum. Camorraen var til stede i New York med medlemmer, der var udvandret fra Campania eller havde familietilknytning til regionen. Morelloerne havde en alliance med Giosue Gallucci, The King of Little Italy, en fremtrædende Camorrista i East Harlem med tætte politiske kontakter. Morelloerne ønskede at overtage Galluccis afpresningsaktiviteter i East Harlem og likviderede i 1915 Gallucci. Flere drab fulgte i konflikten mellem Morelloerne og Camorraerne, der blev kaldt Mafia-Camorra-krigen.

Efter flere måneders konflikt arrangerede en af Camorraens allierede, Pellegrino Morano, fra The Coney Island gang, et mæglingsmøde. Da Nicholas Morello og hans bodyguard ankom til mødet den 7. september 1916, blev de dræbt i et baghold udført af fem medlemmer af Camorraen.[6] Morano blev i 1917 tiltalt for drabene, efter et medlem fra Camorraen havde knyttet ham til drabene. I 1918 var en stor del af Camorraens medlemmer sendt i fængsel, hvilket formindskede Camorraens indflydelse og stoppede krigen. Flere af de tilbageværende medlemmer fra Camorraen blev herefter en del af Morello-familien.

Indførelsen af spiritusforbuddet i USA i 1920 gav mafia-familien anledning til at omstrukturere sig og opbygge en forretning med produktion, smugling og salg af spiritus. Der opstod imidlertid en intern magtkamp i familien. Både Giuseppe Morello og Ignazio Lupo blev løsladt fra fængsel og vendte tilbage til familien, og der var flere ledere i gruppen, der ønskede at opnå den fulde kontrol, herunder Salvatore D'Aquila, Giuseppe "Joe" Masseria og Rocco Valenti.[7] Den interne konflikt førte til en række drab, indtil Masserias mænd likviderede Valenti i 1922, hvorefter konflikten ophørte og Masseria overtog kontrollen med Morello-familien.[8]

Castellammarese-æraen

Joe Masseria

Joe Masseria fortsatte med at udvide bandens aktiviteter i 1920'erne i New York og rekrutterede mange ambitiøse gangstere, herunder folk som Charles "Lucky" Luciano, Frank Costello, Joseph "Joey A" Adonis, Vito Genovese og Albert "The Mad Hatter" Anastasia. Luciano blev hurtigt en højtstående person i Masserias organisation.

I slutningen af 1020'erne var Masserias største rival gangsteren Salvatore Maranzano, der var kommet til New York fra Sicilien for at lede den kriminelle Bonanno-familie, også kaldet Castellammarese-klanen. Rivaliseringen ledte til den blodige Castellammaresekrig. Da Masseria mistede terræn under krigen, besluttede Luciano i 1931 at støtte Castellammarese-klanen og at eliminere Masseria, som Luciano og mange andre yngre gangstere i familien var utilfredse med grundet Masserias gammeldags ledelse. Luciano indgik en aftale med Maranzano, om at Luciano skulle sørge for Masserias likvidering mod til gengæld at overtage Masserias forretninger og at blive næstkommanderende under Maranzano.[9] Masseria fik nys om Lucianos forræderi, og bad "Joey A" Adonis om at dræbe Luciano. Adonis advarede i stedet Luciano om det kommende mordforsøg.[10]

Den 15. april 1931 opholdt Masseria sig sammen med Luciano på en restaurant i Coney Island. Da Luciano gik på toilettet kom fire bevæbnede mænd, antageligvis Anastasia, Genovese, Adonis, og Benjamin "Bugsy" Siegel ind i restauranten, hvor de skød og dræbte Masseria.[11][12][13][14] Luciano overtog herefter Masserias bande og blev næstkommanderende i Maranzanos organisation, hvorved Castellammarese-krigen sluttede.[9] I begyndelsen af august 1931 indkaldte Maranzano til et møde mellem mafiabosserne på restauranten, hvor Masseria var blevet dræbt for at fejre Masserias død. Kort efter indkaldte han til et møde i Wappingers Falls i New York, hvor han erklærede sig selv for capo di tutti capi ("bossernes boss").[9] Under Maranzanos ledelse blev de italiensk-amerikanske mafiafamilier i New York City organiseret som De fem familier under ledelse af Maranzano, Luciano, Joe Profaci, Tommy Gagliano og Vincent Mangano. Maranzano forfordelte også de andre familiers indtægter og indtægtsmuligheder til fordel for sig selv. Luciano accepterede Maranzanos handlinger, men ventede på et tidspunkt for at fjerne Maranzano.[15] På trods af, at Maranzano var en anelse med moderne i sin tilgang end Masseria, var Luciano af den opfattelse, at Maranzano var endnu mere grådig, magtbegærlig og gammeldags end Masseria havde været.[9]

I september 1931 indså Maranzano, at Luciano udgjorde en trussel, og han hyrede den irske gangster Vincent "Mad Dog" Coll til at likvidere Luciano.[9] Tommy Lucchese advarede imidlertid Luciano om, at han ville blive udsat for et attentat.[9] Den 10. september 1931 beordrede Maranzano, at Luciano, Genovese og Costello skulle møde på hans kontor på 230 Park Avenue på Manhattan. Luciano var overbevist om, at Maranzano ville myrde dem på mødet,[16] og sendte i stedet, med hjælp fra Bugsy Siegel og Meyer Lansky fire jødiske gangstere til Maranzanos kontor. Maranzano og hans folk kendte ikke til de fire jødiske gangstere, der gav sig ud for at være politifolk og afvæbnede Maranzanos bodyguards,[17] hvorefter Maranzanos blev stukket ned og herefter skudt.[18][19]

Luciano og the Commission

"Lucky" Lucianos mugshot.

Efter likvideringen af Maranzano indkaldte Luciano til et møde i Chicago med deltagelse af de ledende mafia-bosser, hvor han foreslog nedsættelse af en organisation "The Commission", der skulle fungere som en overordnet ledelse af organiseret kriminalitet.[20] The Commission skulle afgøre alle uenighed og fordele territorier mellem familierne. Grundlæggelsen af The Commission er blevet kaldt Lucianos største bedrift.[9] Lucianos mål med The Commission var at bevare indflydelsen over alle familierne og at forhindre fremtidige opgør mellem familierne. De øvrige mafia-bosser accepterede idéen om oprettelse af The Commission.[5]

Sammenholdet i The Commission blev sat på en prøve i 1935, da The Commission forlangte, at gangsteren Dutch Schultz opgav sine planer om at likvidere specialanklager Thomas E. Dewey, der efterforskede mafiaens aktiviteter. Luciano var af den opfattelse, at en likvidering af Dewey ville medføre en kraftig reaktion fra politi og anklagemyndighed. Schultz blev rasende og svor, at han ville likvidere Dewey under alle omstændigheder og forlod herefter mødet i The Commission.[21] Luciano blev efter mødet kontaktet af Albert Anastasia, der var leder af Murder, Inc., der oplyste, at Schultz havde bedt ham om at overvåge Deweys lejlighed på Fifth Avenue. The Commission afholdt herefter et lukket for at drøfte sagen. Det blev besluttet af bede Lepke Buchalter om at likvidere Schultz.[22][23] Schultz blev herefter skudt ned den 23. oktober 1935 i en tavera i Newark i New Jersey og døde dagen efter.[24][25]

Luciano blev i 1936 tiltalt for menneskehandel (tvangsprostitution),[26][27] og han blev samme år dømt for 62 tilfælde af tvangsprostitution[9][28][29] og idømt mellem 30 og 50 års fængsel.[30][31]

Luciano fortsatte med at drive familien fra fængslet, hvorfra han kunne give ordrer til sin næstkommanderende Vito Genovese. I 1937 måtte Genovese imidlertid flygte til Napoli for at undgå en tiltale for et drab i New York.[32] Luciano udpegede herefter consigliere, Frank Costello, som den fungerende leder af familiens og Lucianos interesser.

Den amerikanske regering havde under 2. verdenskrig samarbejdet med Luciano for at sikre ro i de amerikanske havne og for at skaffe efterretninger om situationen på Sicilien. Som led i samarbejdet blev Luciano benådet, men deporteret fra USA i 1946.[28][33]

"The Prime Minister" Frank Castello og Genoveses tilbagevenden

Frank Costello under Kefauver-høringerne

Luciano havde fortsat betydelig indflydelse i sin "familie", men den daglige ledelse blev varetaget af "The Prime Minister" Frank Costello, som Luciano havde gjort til fungerende leder under dennes fængselsophold. Fra maj 1950 til maj 1951 blev der i det amerikanske senat gennemført en storstilet undersøgelse af organiseret kriminalitet i USA, kendt som Kefauver-høringerne under ledelse af senator Estes Kefauver fra Tennessee. Costello blev indkaldt som vidne under høringerne og afgav vidneudsagn, men blev dømt for foragt for Senatet og idømt 18 måneders fængsel.[34] Kefauver konkluderede, at den italiensk-amerikanske demokratiske politiker i New York Carmine DeSapio havde hjulpet Costello, og at Costello havde opnået betydelig indflydelse i den demokratiske Tammany Hall, der bl.a. administrerede politiske udnævnelser blandt demokraterne i New York.[35]

I 1952 indledte myndighederne bestræbelser på at fratage Costello dennes amerikanske statsborgerskab og han blev tiltalt og idømt fem års fængsel for skatteunddragelse. I årene fra 1952 til 1961 var Costello inde og ude af amerikanske fængsler mod kaution i takt med, at ankesagerne florerede.[36][34]

Costello var leder i ca. 20 år, hvor der var relativ ro i familien. Roen blev dog brudt, da Vito Genovese blev udleveret fra Italien til USA. Genovese var fast besluttet på at genvinde magten i organisationen. Kort efter ankomsten til USA blev Genovese frifundet for drabsanklagerne om mordet i 1936, der havde drevet ham på flugt til Italien.[37] Med sine juridiske problemer løst gik Genovese i gang med at indgå et komplot mod Costello ved hjælp af Carlo Gambino, der var "underboss" i en anden af de fem familier, Anastasias familie, Mangano-familien, der var nær allieret med Costellos Luciano-familie.

Vito Genoveses mugshot

Den 2. maj 1957 skød gangsteren Vincent "the Chin" Gigante Costello i hovedet, da han var på vej op i sin lejlighed. Gigante forlod gerningsstedet i den tro han havde dræbt Costello, men denne overlevede med overfladiske sår.[38] Costello hævdede, at han ikke kunne genkende gerningsmanden, og Gigante blev senere frikendt for drabsforsøget.

Et par måneder senere blev Anastasia likvideret af Gambinos mænd i en barberstol på Park Central Hotel på Manhattan, og Carlo Gambino overtog kontrollen med Mangano-familien. Costello frygtede for sit liv, og han overlod herefter kontrollen med Luciano-familien til Genovese.[39]

Efter overtagelen af familien skiftede den i 1957 navn til Genovese-familien og Genovese besluttede at afholde en mafia-konference for at cementere sin nye position. Konferencen blev afholdt på en ejendom i Apalachin (mellem Buffalo og New York City). I mødet deltog mere end 100 mafiamedlemmer. Politiet havde imidlertid fået oplysninger om afholdelsen af mødet og anholdt adskillige mafiamedlemmer.[40][41][42] Mafiamedlemmerne følte sig til grin og ydmyget og forløbet og anså generelt Genovese for at være ansvarlig for fiaskoen. Alle der blev stoppet af politiet fik enten bøder på op til $10,000 og fængselsstraffe på mellem tre til fem år, men alle blev dog frifundet ved en appelsag i 1960.[41]

Gambino var bekymret over, at Genovese ønskede større indflydelse i The Commission, og han benyttede derfor mødet i Apalachin som en undskyldning for at fjerne sin tidligere allierede Genovese fra magten. Det antages, at Gambino sammen med Luciano, Costello og Tommy Lucchese lagde en fælde for Genovese, der førte til, at Genovese blev tiltalt, og senere i 1959 idømt 15 års fængsel for narkohandel.[43] Genovese, der var den mest magtfulde mafia-boss i New York blev således sat ud af spillet af rivalen Gambino.[44]

Valachi-høringen

I 1959 blev et medlem af Genovese-familien, Joe Valachi, idømt 15 års fængsel for narkohandel.[45] Under sit fængselsophold blev Valachi bange for, at Genovese (der også sad i fængsel på denne tid) havde beordret ham myrdet.[46] Den 22. juni 1962 slog Valachi en anden indsat ihjel, som Valachi troede ville myrde ham.[45][47][48][49] Under de efterfølgende afhøringer besluttede Valachi som et af de første mafiamedlemmer fra Genovese-familien af samarbejde med myndighederne, formentlig i håb om at undgå dødsstraf for drabet.[45][50]

I oktober 1963 afgav Valachi vidneudsagn for senator John L. McClellans senatskomite (kendt som "The Valachi hearings"), hvor han som den første nogensinde bekræftede offentligt, at den italiensk-amerikanske mafia rent faktisk eksisterede.[51][52][53][54]

Selvom Valachis vidneudsagn ikke direkte førte til tiltaler mod mafiamedlemmer, leverede han mange detaljer om mafiaens historie og ritualer, ligesom vidneudsagnet førte til opklaringen af en række mord, ligesom han identificerede en lang række mafiamedlemmer.[27]

Periode med kollektiv ledelse

Organisationsdiagram over Genovese-familien i 1963 brugt under senatshøringer

Da Genovese blev sendt i fængsel i 1959 etblerede familien i hemmelighed et "ledelsespanel", der drev familien i Genoveses fravær. Da Genovese døde i 1969 blev Philip "Benny Squint" Lombardo udpeget som den efterfølger. Familien udpegede dog en række forskellige medlemmer, der udadtil fungerede som ledere. Formålet var at skærme Lombardo af for efterforskning fra politiets side.

I slutningen af 1960'erne lånte Gambino 4 millioner dollars til "front"-bossen Thomas "Tommy Ryan" Eboli til en narkohandel. Da Eboli ikke betalte lånet tilbage, fik Gambino af The Commission tilladelse til at myrde Eboli i 1972.[55][56][57] Da Eboli døde, blev Frank "Funzi" Tieri udpeget som ny front-boss og ledelsespanelet omorganiseret. Tieri blev i 1981 den første mafia-boss, der blev dømt under den amerikanske RICO-lov, der var rettet mod mafiaen. Tieri døde senere i fængslet.[58] Familien omorganiserede atter ledelsen og Anthony "Fat Tony" Salerno blev ny front-boss. Lombardo, der var den reelle leder trak sig kort efter tilbage, og kontrollen med Genovese-familien blev herefter overtaget af den mand, der forgæves havde forsøgt at dræbe Costello, Vincent "the Chin" Gigante.[59]

I 1985 iværksatte New Yorks statsanklager Rudolph Giuliani tiltag til at komme mafiaens aktiviteter i New York.[60] I 1985 blev Salerno idømt 100 års fængsel ved en retssag mod adskillige mafiamedlemmer.[61] I 1986 besluttede Salernos højre hånd Vincent "The Fish" Cafaro, at samarbejde med politiet, og han forklarede FBI, at Salerno havde været frontboss for Vincent Gigante, og at Genovesefamilien havde arbejdet med et system af frontbosser siden 1969.[62][63]

Efter likvideringen i 1980 af lederen af mafiafamilien i Philadelphia Angelo "Gentle Don" Bruno begyndte Gigante og Lombardo at øve indflydelse på de rivaliserende fraktioner i den interne bandekrig i Philadelphia-familien. Genovesefamilien opnåede derved adgang til at drive forretninger i spillebyen Atlantic City i 1982.[59]

The Oddfather

Vincent Gigante på gaden i sin badekåbe

Den reelle leder af Genovesefamilien siden begyndelsen af 1980'erne, Vincent "The Chin" Gigante, opbyggede et omfattende netværk af bookmakere og lånehajer og opnåede indtægter ved afpresning på grundlag af sin kontrol med fagforeninger og arbejdere i affalds- og transportsektoren. Yderligere kilder til indtægt var bl.a. afpresning af handlende ved Fulton Fish Market, der blev tvunget til at betale beskyttelsespenge.[64] Under Gigantes tid som leder af Genovesefamilien blev han efter fængslingen af Gambinofamiliens John Gotti i 1992 anerkendt som capo di tutti capi, "Bossernes boss".[65]

Gigante gjorde sig anstrengelser for ikke at blive afsløret. For at undgå telefonaflytning talte han talte altid lavt i telefonen og forvrængede sin stemme eller fløjtede.[66] Medlemmer af familien måtte ikke nævne hans navn, men skulle i stedet gøre tegn.[64][67] Når han gik udenfor hjemmet var han iført badekåbe og opførte sig stærkt excentrisk, hvilket gav ham tilnavnet "The Oddfather". Han blev i 1990 sammen med andre medlemmer af De fem familier tiltalt for økonomisk kriminalitet vedrørende offentlige udbud og mødte op til retssagen iført pyjamas og badekåbe og påstod frifindelse baseret på sindssyge.[68] Spørgsmålet om Gigantes sindssyge og egnethed til straf blev et juridisk tovtrækkeri i årevis.[64] Han blev i 1993 atter tiltalt, denne gang for drab på seks gangstere og drabsforsøg på flere andre, herunder på Gotti.[69][64] I 1996 blev der efter flere vidneudsagn fra andre mafiamedlemmer[70][64][64] afsagt dom, der fastslog, at Gigante kunne tiltales ved en domstol.[64] Retssagen begyndte i 1997, hvor Gigante mødte op i kørestol.[71] I juli 1997 blev Gigante kendt skyldig i flere af anklagerne, med frifundet for drabstiltalerne.[72][72] Han blev i december idømt 12 år fængsel, en dom der tog hensyn til Gigantes svækkede fysiske helbred.[73]

Gigante fortsatte med at lede familien fra fængslet gennem sin søn Andrew.[74][75][64] I 2002 blev han sammen med andre gangstere tiltalt for at have forsøgt at forhale sine retssager ved at have påstået at være psykisk ustabil.[76][77] Gigante erklærede sig skyldig i anklagerne umiddelbart inden anklageren i retten skulle afspille hemmelig optagelser, der viste Gigante under møder, hvor han var helt klar og sammenhængende.[78][79] Han blev idømt yderligere tre års fængsel.[64][80] Sønnen Andrew Gigante blev i 2003 idømt to års fængsel for afpresning.[81] Gigante døde i 2005 i fængslet.[64][66]

Efter Gigantes død

Efter Gigantes død har ledelsesforholdene i familien været uklare for offentligheden. Ledelsen blev kort efter Gigantes død overtaget af Daniel "Danny the Lion" Leo,[82][83] der imidlertid kort efter blev idømt fem års fængsel for bl.a. afpresning og lånehajaktiviteter. En artikel i New York Post i 2009 hævdede, at Leo fortsat var leder af familien, der i artiklen var anslået til at have omkring 270 medlemmer.[84] Ifølge FBI havde familien i 2010 ikke nogen fast ledelse.[85] I 2016 anså FBI Liborio Bellomo som den mest sandsynlige leder af Genovese-familien.

Familien har fastholdt sin magt og position i New York, New Jersey, Atlantic City og i Florida. Genovese-familien anses som den mest magtfulde mafia-familie i USA i dag.[2] En af årsagerne til familiens fastholdelse af sin position skyldes den stærke tradition for ikke at give oplysninger til politiet.[86]

Familien har fortsat aktiviteter knyttet til den amerikanske fagbevægelse.[87][88][89][90][91][92][93]

[94] The indictment accused the "lottery attorney" Kurland along with Russo, Chierchio and Smookler with swindling $80 million dollars from jackpot winners in an illegal scheme of siphoning money from the jackpot winners' investments.[94]

Der er i 2022 rejst tiltale mod medlemmer af familien for lånehajaktiviteter, illegalt spil, afpresning m.v.[95][96][97][98]

Ledere gennem tiden (officielt og fungerende)

Navn og tilnavn Billede År Noter
Giuseppe Morello
The Clutch Hand 		ca. 1890 1909 Fængslet
Nicholas "Nick Morello" Terranova
 1909 1916 Likvideret
Vincenzo "Vincent" Terranova
 1916 1920 Trådte tilbage ved Giuseppe Morellos tilbagekomst
Giuseppe Morello
The Clutch Hand 		1920 1922 Trak sig tilbage og overlod til Masseria
Giuseppe Masseria
Joe the Boss 		1922 1931 Likvideret den 15. april 1931
Charles Luciano
Lucky Luciano 		1931 1946 Fængslet i 1936, deporteret til Italien i 1946
Vito Genovese
 1936 1937 Fungerende leder under Lucianos fængselsophold. Flygtede i 1937 til Italien for at undgå tiltale for drab
Frank Costello
The Prime Minister 		1937 1957 Fungerende leder under Lucianos fængselsophold og reel leder efter Lucianos deportering til Italien i 1946. Trak sig tilbage efter et drabsforsøg fra Genovese udført af Gigante[99][100]
Vito Genovese
 1957 1969 Fængslet i 1959, død i fængslet i 1969
Anthony Strollo
Tony Bender 		1959 1962 Fungerende under Genoveses fængsling. Forsvandt i 1971.
Thomas Eboli
Tommy Ryan 		1962 1965 Fungerende under Genoveses fængsling.
Philip Lombardo
Benny Squint 		1965 1981 Fungerende under Genoveses fængsling og overtog den reelle ledelse i 1969.[101] Trak sig tilbage i 1981. Døde af narutlige årsager i 1987
Vincent Gigante
The Chin, The Oddfather 		1981[101][102] 2005 Idømt fængselsstraf i 1997. Døde i fængslet i 2005
Liborio Bellomo
Barney 		1989 1996 Frontboss under Vincent. Idømt fængselsstraf i 1997 for forskellig kriminalitet
Dominick Cirillo
Quiet Dom 		1997 1998 Frontboss under Vincent. Blev ramt af hjerteanfald og trak sig tilbage
Matthew Ianniello
Matty the Horse 		1998 2005 Frontboss under Vincent. Trak sig tilbage efter tiltaler for kriminalitet
Daniel Leo
Danny the Lion 		2005[103] 2008 Frontboss under Vincent. fængslet fra 2008 til 2013
Liborio Bellomo
Barney 		2010 Nuværende

Referencer

  1. ^ Straw Men: A Former Agent Recounts How the FBI Crushed the Mob in Las Vegas, by Gary Magnesen. Mill City Press Inc. 2010. s. 141. ISBN 9781936400362. Hentet 2011-01-20.
  2. ^ a b The Frank And Fritzy Show: Cast Arkiveret 14. marts 2008 hos Wayback Machine - the wiretap network - wmob.com
  3. ^ Marzulli, John (1. juli 2009). "Mobster 'Mikey Cigars' Coppola won't rat out pals in Genovese crew". New York Daily News. Hentet 17. april 2012. (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Jerry Capeci The Complete Idiot's Guide to the Mafia, 2nd Edition pg.59
  5. ^ a b Capeci, Jerry. The complete idiot's guide to the Mafia "The Mafia's Commission" (pp. 31–46)
  6. ^ "2 Die In Pistol Fight in Brooklyn Street", The New York Times, September 8, 1916.
  7. ^ David Critchley The Origin of Organized Crime in America: The New York City Mafia, 1891–1931 pg.155
  8. ^ Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 10. marts 2005 hos Wayback Machine(Page 1)By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  9. ^ a b c d e f g h The Five Families. MacMillan. 13. maj 2014. ISBN 9781429907989. Hentet 22. juni 2008.
  10. ^ Reppetto, Thomas (2004). American Mafia: a history of its rise to power (1st udgave). New York: Henry Holt and Company. s. 137. ISBN 0-8050-7210-1. Joe Adonis.
  11. ^ Newton, Michael (25. marts 2020). Boss of Murder, Inc. The Criminal Life of Albert Anastasia. McFarland Incorporated Publishers. s. 39. ISBN 9781476639413. Hentet 20. marts 2022.
  12. ^ Pollak, Michael (29. juni 2012). "Coney Island's Big Hit". The New York Times. Hentet 31. oktober 2012.
  13. ^ Sifakis, (2005). pp. 87–88
  14. ^ Gosch, Martin A.; Hammer, Richard; Luciano, Lucky (1975). The Last Testament of Lucky Luciano. Little, Brown. s. 130–132. ISBN 978-0-316-32140-2.
  15. ^ Sifakis
  16. ^ Cohen, Rich (1999). Tough Jews (1st Vintage Books udgave). New York: Vintage Books. s. 65–66. ISBN 0-375-70547-3. Genovese maranzano.
  17. ^ "Lucky Luciano: Criminal Mastermind", Time, December 7, 1998.
  18. ^ "Genovese family saga". Crime Library.
  19. ^ "The Genovese Family", Crime Library, Crime Library Arkiveret 14. december 2007 hos Wayback Machine
  20. ^ "The Commission's Origins". The New York Times. 1986. Hentet 22. februar 2017.
  21. ^ Gribben, Mark. "Murder, Inc.: Dutch gets his". Crime Library. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2008. Hentet 2. september 2013.
  22. ^ Gosch, Martin & Richard Hammer (2013). The Last Testament of Lucky Luciano: The Mafia Story in His Own Words. Enigma Books. s. 223-224. ISBN 9781936274581.
  23. ^ Newark, p. 81
  24. ^ "Schultz is shot, one aide killed, and 3 wounded" (PDF). The New York Times. 24. oktober 1935. Hentet 2. september 2013.(abonnement nødvendigt)
  25. ^ "Schultz's Murder Laid to Lepke Aide" (PDF). The New York Times. 28. marts 1941. Hentet 24. juni 2012.
  26. ^ Stolberg, p. 133
  27. ^ a b Raab, Selwyn (2005). Five Families. New York: St. Martin's Press. s. 135-136.
  28. ^ a b "How prosecutors brought down Lucky Luciano". American Bar Association Journal.
  29. ^ "Lucania Convicted with 8 in Vice Ring on 62 Counts Each" (PDF). The New York Times. 8. juni 1936. Hentet 17. juni 2012.
  30. ^ "Luciano Trial Website". Arkiveret fra originalen 31. januar 2009.
  31. ^ "Lucania Sentenced to 30 to 50 Years; Court Warns Ring" (PDF). The New York Times. 19. juni 1936. Hentet 17. juni 2012.
  32. ^ Sifakis, Carl (2005). The Mafia encyclopedia (3. udgave). New York: Facts on File. s. 277. ISBN 0-8160-5694-3.
  33. ^ "Pardoned Luciano on His Way to Italy" (PDF). The New York Times. 11. februar 1946. Hentet 16. juni 2012.
  34. ^ a b "Frank Costello Dies of Coronary at 82; Underworld Leader" (PDF). The New York Times. 19. februar 1973. Hentet 6. juni 2012.
  35. ^ Kandell, Jonathan (28. juli 2004). "Carmine De Sapio, Political Kingmaker and Last Tammany Hall Boss, Dies at 95". The New York Times. Hentet 17. februar 2014.
  36. ^ "Costello Is Released in $50,000 Bail". The New York Times. 20. juni 1954.
  37. ^ Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine(Page 3) - By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  38. ^ "Costello is Shot Entering Home; Gunman Escapes Wound" (PDF). The New York Times. 3. maj 1957. Hentet 31. december 2011.
  39. ^ Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine(Page 4) - By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  40. ^ "20 Apalachin Convictions Ruled Invalid On Appeal". Toledo Blade. 29. november 1960. Hentet 28. maj 2012.
  41. ^ a b United States of America, Appellee v. Russell Bufalino et.
  42. ^ Tully, Andrew (2. september 1958). "Mafia Raid Confirms 20-year Undercover Findings by T-Men". The Pittsburgh Press. Hentet 28. maj 2012.
  43. ^ Feinberg, Alexander (18. april 1959). "Genovese is Given 15 Years in Prison in Narcotics Case" (PDF). The New York Times. Hentet 15. januar 2012.
  44. ^ Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 20. december 2007 hos Wayback Machine(Page 5) - By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  45. ^ a b c "History of La Cosa Nostra". fbi.gov.
  46. ^ Jerry Capeci. (2002) "The Complete Idiot's Guide to the Mafia", Alpha Books. p. 200. ISBN 0-02-864225-2
  47. ^ Rudolf, Robert (1993). Mafia Wiseguys: The Mob That Took on the Feds. New York: SPI Books. s. 41. ISBN 978-1-56171-195-6.
  48. ^ Dietche, Scott M. (2009). The Everything Mafia Book: True-life accounts of legendary figures, infamous crime families, and nefarious deeds. Avon, Massachusetts: Adams Media. s. 188–189. ISBN 978-1-59869-779-7.
  49. ^ Kelly, G. Milton (1. oktober 1963). "Valachi To Tell Of Gang War For Power". Warsaw Times-Union. Hentet 28. maj 2012.
  50. ^ "The rat who started it all; For 40 years, Joe Valachi has been in a Lewiston cemetery, a quiet end for the mobster who blew the lid off Cosa Nostra when he testified before Congress in 1963". buffalonews.com. 9. oktober 2011.
  51. ^ "Killers in Prison". Time. 4. oktober 1963. Arkiveret fra originalen 16. maj 2009. Hentet 5. januar 2020.
  52. ^ "The Smell of It". Time. 11. oktober 1963. Arkiveret fra originalen 16. maj 2009. Hentet 5. januar 2020.
  53. ^ Bernstein, Adam (14. juni 2006). "Lawyer William G. Hundley, 80". The Washington Post. Hentet 21. juni 2015.
  54. ^ "Their Thing". Time. 16. august 1963. Arkiveret fra originalen 14. maj 2009. Hentet 27. februar 2019.
  55. ^ Newton, Michael (2009). The encyclopedia of unsolved crimes (2nd udgave). New York: Facts on File. s. 115. ISBN 978-1-4381-1914-4.
  56. ^ Pace, Eric (23. juli 1972). "Funerals Aren't What They Used to Be" (PDF). The New York Times. Hentet 23. marts 2012.
  57. ^ Perlmutter, Emanuel (17. juli 1972). "A Key Gang Figure Slain in Brooklyn" (PDF). The New York Times. Hentet 23. marts 2012.
  58. ^ Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine(Page 7) - By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  59. ^ a b Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine(Page 8) - By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  60. ^ Winerip, Michael. "High-Profile Prosecutor". The New York Times Magazine. Hentet 1. april 2022.
  61. ^ Lubasch, Arnold H. (14. januar 1987). "Judge Sentences 8 Mafia Leaders to Prison Terms". The New York Times. Hentet 13. oktober 2011.
  62. ^ Raab, pp. 556-557.
  63. ^ Lubasch, Arnold H. (March 21, 1987). "Major Mafia Leader Turns Informer, Secretly Recording Meetings of Mob". The New York Times.
  64. ^ a b c d e f g h i j Vincent Gigante, Mob Boss Who Feigned Incompetence to Avoid Jail, Dies at 77, by Selwyn Raab, The New York Times, December 19, 2005
  65. ^ Raab, Selwyn (3. september 1995). "With Gotti Away, the Genoveses Succeed the Leaderless Gambinos". The New York Times. Hentet 29. juni 2013.
  66. ^ a b Rashbaum, William K. (24. december 2005). "Gigante, Mafia Boss, Is Mourned and Buried With Little Fanfare". The New York Times. Hentet 29. april 2012.
  67. ^ Raab, Selwyn (2005). The Five Families: The Rise, Decline & Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empire. New York: St. Martins Press. ISBN 0312300948.
  68. ^ "Suspected New York Mob Leaders Are Indicted in Contract Rigging". The New York Times. May 31, 1990.
  69. ^ "Mob Inquiry Focuses on Reputed Boss Who Eludes Trial". The New York Times. 26. maj 2015. Arkiveret fra originalen 26. maj 2015.
  70. ^ Raab, Selwyn (12. november 1991). "U.S. Says Top Gotti Aide Will Testify Against Boss". The New York Times. Hentet 24. april 2012.
  71. ^ Fried, Joseph P. (26. juli 1997). "Jurors Find Gigante Guilty Of Racketeering, Not Murder". The New York Times.
  72. ^ a b "Jurors Find Gigante Guilty Of Racketeering, Not Murder". The New York Times. 27. maj 2015. Arkiveret fra originalen 27. maj 2015.
  73. ^ "Gigante Sentenced to 12 Years And Is Fined $1.25 Million". The New York Times. 27. januar 2011. Arkiveret fra originalen 27. januar 2011.
  74. ^ Claffey, Mike (28. januar 2002). "Snitch Stole 3 Years of Mob Secrets". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 14. maj 2012. Hentet 17. april 2012.
  75. ^ Smith, Greg B. (12. august 2001). "Genovese Family Keeps Its Chin Up Gigante becomes top don as Gotti fades". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 15. maj 2012. Hentet 17. april 2012.
  76. ^ "Gigante Is Sane And Runs Mob, U.S. Charges". The New York Times. 9. november 2012. Arkiveret fra originalen 9. november 2012.
  77. ^ Raab, p. 597-599
  78. ^ Newman, Andy (7. april 2003). "Gigante Pleads Guilty to Obstructing Justice". The New York Times.
  79. ^ Mob boss admits insanity an act, pleads guilty, The New York Times, April 8, 2003
  80. ^ Raab, p. 598
  81. ^ Smith, Kati Cornell (26. juli 2003). "Mob Son Follows 'chin' to Prison".
  82. ^ Capeci, Jerry, "Meet the Genovese Crime Family's New Boss Arkiveret 11. juni 2022 hos Wayback Machine, November 30, 2006, The New York Sun
  83. ^ Epic saga of the Genovese Crime Family Arkiveret 14. december 2007 hos Wayback Machine(page 10) - By Anthony Bruno - Crime Library on truTV.com
  84. ^ IT'S A MOB FAMILY CIRCUS Arkiveret 14. juli 2009 hos Wayback Machine TURNCOATS, TURF WARS & JAILED DONS TURN TODAY'S MAFIA INTO BADA-BOZOS - By Stefanie Cohen (March 8, 2009), New York Post
  85. ^ "Family may soon have new Boss" Arkiveret 10. maj 2010 hos Wayback Machine By the start of the second decade on the 21st century the leadership appeared to still be strong however with Mafia News Today reporting on April 9, 2010
  86. ^ Cohen, Stefanie (18. oktober 2009). "City's main mob power". New York Post. Arkiveret fra originalen 6. juni 2011.
  87. ^ "'Chin' Gigante's son among five mobsters cuffed in union extortion racket". VICTORIA BEKIEMPIS & LARRY MCSHANE. The New York Daily News. 10. januar 2018. Hentet 14. januar 2018.
  88. ^ "Members and Associates Of Genovese Crime Family Charged in Manhattan Federal Court with Racketeering Conspiracy and Related Offenses". United States Department of Justice. Hentet 14. januar 2018.
  89. ^ "Genovese Mobsters Charged with Running Brooklyn UFCW Rackets". National Legal and Policy Center. Carl Horowitz. Arkiveret fra originalen 13. maj 2021. Hentet 19. april 2018.
  90. ^ "Son of mob boss 'Chin' Gigante free on costly $9.8M bond backed largely by mom's Upper East Side townhouse". Larry McShane. New York Daily News. 19. april 2018. Hentet 19. april 2018.
  91. ^ "Vincent Esposito Pleads Guilty In Manhattan Federal Court To Racketeering Conspiracy". US Department of Justice. 10. april 2019. Hentet 26. juli 2020.
  92. ^ "Notorious Genovese boss' son gets prison for shakedown of union official". New York Post. 19. juli 2019. Hentet 26. juli 2020.
  93. ^ "Four Members And Two Associates Of The Genovese Organized Crime Family Charged With Racketeering". www.justice.gov (engelsk). 2022-04-26. Hentet 2022-04-27.
  94. ^ a b Mustian, Jim (18. august 2020). "FBI: 'Lottery Lawyer' with mob ties swindled jackpot winners for millions". Fox5NY. News. Hentet 9. januar 2022.
  95. ^ Wallace, Danielle; Lorraine Taylor (26. april 2022). "NYC Mafia bust: Feds charge 6 Genovese crime family mobsters in 11-year gambling, violent extortion enterprise: The mobsters allegedly made their money through illegal gambling and loan sharking". Fox News. News Paper. Hentet 1. maj 2022.
  96. ^ Golding, Bruce; Ben Feuerherd. "6 Genovese mobsters busted for gambling, extortion conspiracy: feds". No. 26 April 2022. New York Post. News Paper. Hentet 1. maj 2022.
  97. ^ Parry, Bill (2022-05-03). "Astoria actor with Genovese crime family ties busted by feds in an extortion plot – QNS.com". qns.com (amerikansk engelsk). Hentet 2022-05-04.
  98. ^ Fenton, Reuven; Feuerherd, Ben; Golding, Bruce (2022-05-03). "'Albanian Gangster' actor enlisted Genovese mobsters to collect debt: sources". New York Post (amerikansk engelsk). Hentet 2022-05-04.
  99. ^ "The Strange Saga of the 'Odd Father,' the Mob Boss Who Faked Mental Illness". Vice. Hentet 20. april 2018.
  100. ^ "Mob justice: A year of violence in gangland". Jay Maeder. New York Daily News. 14. august 2017. Hentet 20. april 2018.
  101. ^ a b United States, Congress. Senate. Committee on Governmental Affairs. Permanent Subcommittee on Investigations (15. januar 2016). Organized Crime 25 Years After Valachi : Hearings Before the Permanent Subcommittee on Investigations of the Committee on Governmental Affairs, United States Senate, One Hundredth Congress, Second Session, April 11, 15, 21, 22, 29, 1988. U.S. Government Printing Office. s. 868-870. Hentet 6. februar 2021.
  102. ^ Raab, Selwyn (3. september 1995). "With Gotti Away, the Genoveses Succeed the Leaderless Gambinos". The New York Times. Hentet 12. marts 2010.
  103. ^ "Charges against mob boss show Mafia alive and well in New York", June 1, 2007

Eksterne henvisninger

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!