Gammeltorv er Aalborgs ældste torv. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår torvet er anlagt, men det formodes at være omkring 1200-tallet. Torvet er navngivet Gammeltorv i forbindelse med anlæggelsen af Nytorv omkring år 1600.[1]
I det nordvestlige hjørne af Gammeltorv var byens Byting placeret under åben himmel, indtil der i 1588 byggedes et skur. Bytinget var datidens retsinstans i Aalborg. Ved siden af bytinget stod retterstedet, hvor de dømte adelige blev halshugget, mens de ikke-adelige blev hængt i galgen.
I de første årtier i 1900-tallet var Gammeltorv finansielt knudepunkt med banker[2]. Studenterhuset blev oprettet i 90'erne i den tidligere Diskontobank bygning, og den tidligere Nationalbank bygning blev efter en restaurering en del af Aalborg Universitet's Arkitektur og Design[3], det der i dag hedder Folkekirkens Hus.[4] I dag bruges torvet som rekreativt område. Der afholdes bl.a. julemarked, fodboldkampe vises på storskærm, osv.