Gammel Holeby lå der, hvor datidens landevej fra Nysted nåede landevejen mellem Maribo og Rødby. Holeby var en forholdsvis stor landsby med i 1682 20 gårde med jord, 1 hus med jord og 16 huse uden jord. Det dyrkede areal udgjorde 637,0 tdr. land, skyldsat til 133,96 tdr htk.[1]; dyrkningsformen var trevangsbrug[2]. Byen bestod af to bydele, Nørre Holeby omkring kirken og Sønder Holeby[3]
Holeby omtale første gang 1449 under navnet Horeby. Forleddet er et gammelt ord for sump, der ikke kendes i nordisk men fra oldsaksisk (horu), og byen lå da også på lavt terræn[4].
I årene 1796-1799 blev landsbyen stjerneudskiftet.[5]
Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN87-87293-25-0
Kristian Hald: Vore stednavne; udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme, G.E.C. Gads Forlag, København 1950
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; ISBN87-89104-00-5