Foulum datacenter er et Apple datacenter ved landsbyen Foulum og Jævnstrømsstation Tjele i Viborg Kommune. Navnet er ikke kendt eller officielt. Udenrigsminis

Foulum datacenter er et Apple datacenter ved landsbyen Foulum og Jævnstrømsstation Tjele i Viborg Kommune. Navnet er ikke kendt eller officielt. Udenrigsministeriets kodenavn er Projekt Orkan, i projektets tidsplan kaldes[1] projektet Wildcat og Apples repræsentant i Irland kalder projektet Antioch 2.
Området med datacentret er i følge Tinglysningen ejet af den københavnske virksomhed Apple ApS. Det selskab er ejet af den irske virksomhed Apple Operations Europe Limited. Direktører i Apple ApS er Jamie Wong og Peter Denwood som er bosiddende i Californien. Virksomheden havde i seks ansatte i 2021[2] og syv i 2025,[3] og datacenteret havde 80 ansatte i 2025.[4]
Fra dansk side var der over tre år forhandlet hemmeligt med Apple. I forhandlingerne var foruden kommunen også inddraget Aarhus Universitet, Energi Viborg og Udenrigsministeriets afdeling ”Invest in Denmark”. Daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fandt at annoncering måtte "være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark".[5]
Gennem aktindsigt fandt Dagbladet Børsen at også SKAT var inddraget i forhandlingerne, hvor der blev konstrueret en skatteteknisk model, så kølingen i Apples datacenter blev anset som varmeproducerende enhed.[6] Den usædvanlige konstruktion medførte flere spørgsmål i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget i Folketinget.[7] Trods modellen var den gratis varme dog ikke nok til at det kunne betale sig for Viborg at bygge fjernvarmeforbindelse til datacenteret.[8]
Valget af Danmark i stedet for Norge blev vurderet til at skyldes optiske udlandsfibre og en lav dansk energiafgift (en) på bare 0,5 øre per kWh i forhold til 12,39 øre per kWh i Norge.[9]
Datacentret blev annonceret den 23. februar 2015 sammen med et tilsvarende datacenter i Irland. Hvert datacenter får i årenes løb en størrelse på 166.000 m² (28.000m² i hver af datacenterets 4 haller) og Apples samlede investering for de to datacentre blev opgivet til at beløbe sig til 1,7 mia. EUR.[10] Apple meddelte at deres datacenter skulle servicere firmaets europæiske kunder i forbindelse med online services så som iTunes Store, App Store, iMessage (en), Apple Maps (en) og Siri.[10] iCloud opererede i 2025.[11] Offentliggørelsen skete med stor optimisme fra Viborg Kommunes side, og det blev hævdet at der var tale om den største udenlandske anlægsinvestering i Danmark nogensinde. Kommunen forventede at anlægsfasen ville "skabe mange hundrede arbejdspladser", og at driftsfasen også ville skabe en del jobs — direkte såvel som afledte. Byggeriet af de første håndværkerhuse var i gang i november 2015.[12] Et tilsvarende Apple datacenter i Maiden (no) i North Carolina havde skabt 50 fuldtidsjob.[13]
I 2016 blev miljørapporten (sv) for datacentret og en ny højspændingsstation udgivet.[14]
I juli 2017 blev endnu et dansk Apple-datacenter (264 hektar) annonceret til at ligge ved transformatorstationen Kassø i Aabenraa Kommune,[15] det blev dog i 2019 uventet opgivet af Apple[16] og i 2026 solgt til Energinet for 166 millioner kr.[17]
Datacentret blev anlagt ved siden af Jævnstrømsstation Tjele, som er koblingspunkt mellem Danmarks 400kV-net og havkabler på 1600 MW for vandkraft fra Norge. Centret får strøm gennem 2 uafhængige 150 kV forbindelser fra Tjele-anlægget.[18] Som led i projektet opføres nødstrømsanlæg, til brug for backup ved eventuelle strømudfald. Nødstrømsanlægget består af 14 enheder, som hver har en ca. 7 meter høj dieselgenerator, en overjordisk tankenhed med plads til ca. 25.000 liter dieselolie og en ca. 16 meter høj skorsten.[19]
I 2016 blev det vurderet at datacenteret årligt kommer til at forbruge 700 GWh engang.[20] Apples behov var i 2017 planlagt til at blive 7 megawatt for starten i 2019. Med et tilsvarende datacenter ved Aabenraa regnede Apple med en omsætning i 2024 på 30 megawatt.[21] Centeret brugte 15 GWh strøm i 2021, og brugte 59 GWh strøm på et regnskabsår omkring 2024, og 71 GWh omkring 2025.[22] Det køber strøm fra to Vestas 8 MW vindmøller ved Esbjerg (53 GWh/år) og et 42 MW solcelleanlæg ved Thisted Lufthavn (50 GWh/år).[23][24]
Centret designes med mulighed for at sende overskudsvarmen til lokale fjernvarmenet. Det planlægges også at centret udelukkende skal benytte vedvarende energi.[10] Staten ændrede skattereglerne i januar 2025,[8] og Viborg Varme vedtog at bygge en 4,5 km fjernvarmeledning fra centeret til sit fjernvarmenet i Overlund.[25][4][26]
etablering af en transmissionsledning på 4,5 km, som skal forbinde Energihub’et i Tjele med varmepumpen på Randersvej
Prisloftet på overskudsvarme har spændt ben for projektet og for den investering på 266 millioner kroner, som forbrugerne allerede har godkendt .. beregninger estimeret, at overskudsvarmen giver en positiv selskabsøkonomi på godt 36 millioner kroner om året .. detailprojekteret og udbudt først, og vi skal have etableret en transmissionsledning og varmepumperne. Det vil tage godt halvandet år
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.