Fortrængning betyder skubbe væk. Ordet er blevet brugt i forskellig sammenhæng, f.eks.:
- Inden for fysikken. Arkimedes er tillagt sætningen: Nedsænkes et legeme i vand vil det fortrænge vand svarende til dets volumen
- Inden for psykologien og psykoanalysen. Her bruger man i overensstemmelse med Sigmund Freuds lære ordet til at betegne en ubevidst undertrykkelse af negative oplevelser, følelser og tanker. Fortrængte tanker kan imidlertid vende tilbage i form af psykiske lidelser, der kan være behandlingskrævende. Se fortrængning (psykologi)
- Inden for økonomi bruges udtrykket fortrængning især om de afledte virkninger af finanspolitik, der kan reducere den umiddelbare betydning af finanspolitikken for den samlede efterspørgsel i økonomien. Afhængigt af situationen kan finanspolitikken således påvirke renten og/eller valutakursen og dermed påvirke investeringer og/eller nettoeksport i modsat retning af den oprindelige finanspolitiske ændring. Fortrængningseffekter bruges også i bredere samfundsøkonomisk betydning om det fænomen, at et tiltag skaber nogle side-effekter, som trækker i modsat retning af det oprindelige tiltag. F.eks. kan flere offentlige stillinger i et erhverv fortrænge private arbejdspladser. Se fortrængning (økonomi)