Byen ligger øst for Cottbus ved floden Lausitzer Neiße. På den polske side af floden overfor, ligger landsbyen Zasieki (tysk Berge) i kommunen Brody (Pförten). Zasieki har tidligere været en del af Forst.
Byen er i dag et jernbaneknudepunkt for adgangen til Polen
.
Byens placering nær Lausitzer Neiße har skabt gunstige forhold for tekstilfabrikation, hvilket store tidligere fabriksanlæg vidner om. I dag er tekstilfabrikationen forsvundet fra byen.
Seværdigheder
Forst er en lille by uden mange seværdigheder. Dog er der en rosenpark (Brandenburgisches Textilmuseum Forst) i den sydlige ende af byen, som er et parkanlæg i romantisk stil, med en bred samling af roser.
På grund af byens historiske relation til tekstil er der et tekstilmuseum (Brandenburgisches Textilmuseum), som ligger i et bygningskompleks fra en gammel tekstilfabrik.
Byens vartegn er et smukt og imposant vandtårn, bygget i nyklassicistisk stil, som står placeret centralt i byen.