Fontange

Fontange (fra fransk fontange, opkaldt efter hertuginden af Fontanges, Marie Angélique de Scorailles (1661–81), en af Ludvig 14.'s mange elskerinder)[1&#

Fontange
Dame med fontange.

Fontange (fra fransk fontange, opkaldt efter hertuginden af Fontanges, Marie Angélique de Scorailles (1661–81), en af Ludvig 14.'s mange elskerinder)[1][2] er kvindelig hovedpynt, bestående af en vifteformet, opstående kniplingsbesætning med båndsløjfer. Moden skal være opstået ved, at hertuginden på en ridetur sommeren 1680 fik sit hår uglet til og satte det op med et bånd.[3] Kongen syntes så godt om resultatet, at han bad hende om at gå med håret opsat på den måde resten af dagen. Der findes flere versioner af historien: At de Scorailles tabte sin hat - at vinden skabet uorden i hendes frisure - og at en gren hang fast i hendes hår.[4]

Fontange kom også på moden i Danmark, og kaldtes da "top" eller "sæt".[5] I 1710 indførte Frederik 4. en skat på "disse toppe og sætter". Man skilte altså mellem dem, men hvad forskellen bestod i, er ikke mere klart. I Horsens blev der skattet for 8 fontanger, i Randers for 79 topper.[6]

Efterhånden som fontangen strakte sig i højden, blev den sværere at bære med elegance. Ofte gled den ned til en af siderne. Hovedtøjet forårsagede så megen frustration, at det blev foreslået at få spæde pigers hoveder presset flade, så de nemmere fik hold på fontangen senere i livet. Intet tyder på, at idéen nogensinde blev ført ud i livet. I stedet forsvandt fontangen fra modebilledet tidligt i 1700-tallet.[7]

Thomas Bartholin, der var overbevist om himmellegemernes indvirkning på og budskab til menneskene, rykkede ud, da der lige efter en komets tilsynekomst blev født en vanskabt dreng i Nyboder. Bartholin undersøgte den nyfødtes deformerede hoved og kunne fastslå, at det havde den samme form som de "fontanger, fruentimmerne prange med efter dagens mode". Det var den samme tanke om Guds signatur i skaberværket, der fik datidens læger til at mene, at valnødder - ud fra ligheden mellem en valnød og en hjerne - ville modvirke hovedpine.[8]

Noter

  1. ^ Duchesse de Fontanges headdress 1680-1710 – the thread
  2. ^ Angelique de Fontanges
  3. ^ What is a Fontange? (with pictures)
  4. ^ La Fontange – Party like 1660
  5. ^ Salmonsens leksikon: Fontange
  6. ^ "Dragtjournalen (s. 74)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. september 2013. Hentet 1. februar 2021.
  7. ^ Fontange-moden
  8. ^ Bergsveinn Birgisson: Mannen fra middelalderen (s. 68), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2020, ISBN 978-82-419-1827-8

Kilde

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.