Op igennem 1930'erne nåede lufthavnen flere gange sin kapacitetsgrænse. En udvidelse var ikke mulig da beboelsesområder var placeret meget tæt på, samt at floden Saar flere gange oversvømmede landingsbanen. Den 25. oktober1939 lukkede lufthavnen på grund af de vanskelige aerodynamiske forhold samt de hyppige lukninger på grund af dårligt vejr, og den nye lufthavn ved forstaden Ensheim var nu den eneste i byen.
I dag er der ingen spor af de tidligere lufthavnsfaciliteter og området er i dag et beskyttet naturreservat med blandt andet sjældne orkideer. Det officielle navn er nu St. Arnual enge, imens de lokale kalder det "Daarle".[1]