Fjæsing

Fjæsing
Trachinus draco Foto: Hans Hillewaert (Lycaon)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Osteichthyes (Benfisk)
Orden	Perciformes (Pigfinnefisk)
Familie	Trachinidae (Fjæsingfamilien)
Slægt	Trachinus
Art	T. draco
Videnskabeligt artsnavn
Trachinus draco Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Fjæsingen (Trachinus draco) er en op til 50 cm lang pigfinnefisk med lange finner på bagkroppen og med giftpigge i den forreste rygfinne og ved gællelågene. Fisken har karakteristiske pletter og striber i gulbrunt, blåt eller grønt. Den vejer op til 1,9 kilo og kan nå en alder af 14 år.^[1]

Navnet fjæsing kommer af oldnordisk fjörsungr af en rod med betydningen «broget, stribet».^[2] Det videnskabelige artsnavn, Trachinus draco, betyder "hård drage", af græsk trachys = hård.

Om dagen er fjæsingen en bundfisk, der ligger nedgravet i sandet, og derfor er særlig glad for de grunde områder med sandbund nær kysten.

Om natten svømmer fjæsingen frit i vandet, på jagt efter små krebsdyr. Sidst på sommeren overtager småfisk som det vigtigste bytte. Om vinteren trækker den ud på 20-30 meters dybde, fordi vandet her er varmere end tæt på kysten. Den ophører da nærmest med at spise, og i marts/april har 98 % af fjæsingerne tomme maver, før de igen begynder at tage føde til sig. Gydningen foregår i juni-august.

Fjæsingen er udbredt fra Trondheimsfjorden i nord til Middelhavet og Nordafrika, men lever ikke i Østersøens lavere saltholdighed.^[3]

Fjæsing er en delikat spisefisk. I 2023 blev 600 ton fanget i Kattegat, og 90% eksporteres.^[4][5]

Fjæsingens pigge har en fure på hver side, hvor giften dracotoxin («dragegift») produceres. Giftkirtlerne findes også ved gællelågene, så uanset om en fjæsing er død eller levende, må man aldrig holde den bag gællerne, som man ellers gør ved andre fisk.

Dens stik er meget smertefuldt, og forgiftning af dracotoxin viser sig ved feber og hovedpine, kvalme, svimmelhed og ledsmerter. I alvorlige tilfælde kan man få hjerterytmeforstyrrelser, kramper og åndedrætsbesvær. Giftstoffet nedbrydes ved 45-50 varmegrader, hvorfor man ved stik bør anbringe stikstedet i varmt vand, eventuelt te eller kaffe, medbragt på termokande, men ikke skoldvarmt. Da stikkene ofte ledsages af infektioner med usædvanlige bakterier, kan antibiotisk behandling være påkrævet.^[6]

1. ^ "Denne kalles «Helvetesfisken» - Bergens Tidende". Arkiveret fra originalen 14. august 2014. Hentet 14. august 2014.
2. ^ fjæsing — Den Danske Ordbog
3. ^ "fjesing – Store norske leksikon". Arkiveret fra originalen 14. august 2014. Hentet 14. august 2014.
4. ^ "Fangst af upopulær fisk eksploderet – den smager fantastisk, siger fisker - TV 2". nyheder.tv2.dk. 1. marts 2024.
5. ^ "Fjæsing - sådan fanger og tilbereder du fjæsinger". www.jydefiskeren.dk.
6. ^ "Fjæsing - en giftig fisk i de danske farvande". Arkiveret fra originalen 14. august 2014. Hentet 14. august 2014.

• C. V. Otterstrøm (1881-1962). Fisk I. Pigfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. Bind 11 i Danmarks Fauna. København 1912.
• Taxonomicon – Trachinus draco Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine

Wikimedia Commons har medier relateret til: Fjæsing

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons

• 9. juni 2012, bt.dk: Norge slår alarm: Dansk 'Helvedesfisk' på vej Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine
• ^{[permanent dødt link]}