Etat

Etat (fr. etat) kommer af det italienske stato (lat. status), som oprindelig betyder tilstand, deraf ordet status, men derefter gik over til at betyde dels

1. stand overhovedet (stænder),
2. dels særlig statens tilstand og
3. endelig til at betyde i snævreste forstand statens forfatningsmæssige tilstand, og derigennem stat overhovedet.

Det skyldes navnlig Machiavelli, at stato (état) kom til at betyde stat, men inden det trængte almindeligt igennem i denne betydning, kom ordet etat også til at spille en rolle i flere af de andre betydninger. Således hed de gamle franske generalstænder États-généraux, og på samme måde tales der i Danmark i gammel stil om civiletaten (den civile stand) i modsætning til militæretaten, endvidere inden for den sidste om landetaten og søetaten – jævnfør søetatens kombinerede ret – om hofetaten, staldetaten, toldetaten eller om den juridiske og gejstlige stat.

Ligeledes betegnede i gammel fransk sprogbrug état overslaget over statens finansielle status; dertil svarer det svenske statsutskott (det udvalg, der behandler finanserne). Endelig svarer den danske titel etatsråd sprogligt til statsråd, og geheimeetatsråd til geheimestatsråd.

Se også

• Raison d’état

• Opslag af professor K. Berlin i Salmonsen Arkiveret 12. marts 2012 hos Wayback Machine (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 7, s. 505)