Fra Sovjetunionens besættelse af Estland i 1940 og indtil landet igen blev selvstændigt i 1991, havde centralbanken i praksis ingen funktion, siden landets penge- og kreditpolitik var styret fra sovjetisk side. Da bankkrisen i Sovjetunionen startede i 1987, og grebet om de sovjetiske republikker (Estland hed dengang ESSR – Den estiske sovjetiske socialistiske republik) aftog, nedsatte Eesti Pank en arbejdsgruppe som arbejdede med reetableringen af banken, og introduktionen af deres egen valuta.
Overgangsprogrammet blev præsenteret overfor regeringen i december 1989, der blev valutaen præsenteret; 1 kroon = 100 sent. ESSRs højesteret vedtog 15. december en resolution, som reetablerede Eesti Pank og landets nye valuta. Rein Otsason blev nomineret som bankens nye præsident.
Pr november 2005 er Anders Lipstok centralbankchef, og banken har følgende hovedopgaver:
bidrage til estisk økonomisk politik ved at implementere pengepolitik, være rådgiver overfor regeringen og udøve internationalt samarbejde
være ansvarlig for finansiel stabilitet ved at udvikle landets finansnæring og betalingssystemer
udstede landets valuta
Siden Estland er medlem af EU, er også centralbanken medlem af ESCB – Det Europæiske System af Centralbanker og Eurosamarbejdet. På denne måde har banken indflydelse på pengepolitikken og den økonomiske politik både i Estland og i EU.
Målsætningen i ESCB er at bevare prisstabilitet i EU-regionen. For tiden er målet for inflationen sat til 2%.