Eric Rylberg |
---|
Født | 8. januar 1957 (67 år) |
---|
|
Beskæftigelse | Bankier |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Eric Søe Rylberg (født Weldum 8. januar 1957 i Randers) er en dansk erhvervsleder.
Rylberg blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1981, og supplerede i 1985 med en HD i regnskabsvæsen og i 1993 med en mastergrad i Business Administration.
I 1981 blev han ansat som konsulent i LEC. I 1983 blev han direktionssekretær, senere edb-chef og senere økonomi- og produktionsdirektør i Ascan Scandia, og i 1988 økonomidirektør i KEW Industri. To år senere blev han koncerndirektør i Incentive A/S, og i 1996 administrerende direktør for Jacob Holm & Sønner.
Han kom til ISS i 1997 som finansdirektør, avancerede til vicekoncernchef allerede to år efter, og blev 15. august 2000 udnævnt til koncernchef. I 2006 forlod han ISS til fordel for en stilling som direktør i ejendomsselskabet Keops. Her stoppede han i oktober 2007.
Rylberg var direktør i Saxo Bank fra 2008 til 2012. I 2013 blev han udnævnt adm. direktør for IS (det tidl. Institut for Selskabsledelse) hvor han også er bestyrelsesmedlem. Eric var inden da bestyrelsesformand i IS fra 2012 til 2013.
| Artiklen om Eric Rylberg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
|