Eidgenössische Technische Hochschule (forkortet ETH Zürich) er et teknisk universitet i Zürich i Schweiz. I det tysksprogede Schweiz kaldes højskolen også Poly, efter det tidligere navn Polytechnikum. ETH blev oprettet i 1854 som Eidgenössische polytechnische Schule og indledte sin virksomhed i Zürich i 1855.
ETH havde i 2016 19.815 studerende, hvoraf 38% ikke er fra Schweiz.[2] Højskolen havde 9.100 heltidsansatte, hvoraf 509 er professorer.[3]
ETH er et af Europas mest velrenommerede universiteter og tilbyder udmærkede forskningsmuligheder. Skolen har udeksamineret 21 Nobelprisvindere. Blandt prisvinderne er Wilhelm Conrad Röntgen (1901) og Albert Einstein (1921), som begge studerede her (Röntgen 1865-69 og Einstein 1896-1900) og siden arbejdet som professorer ved ETH.
Times Higher EducationArkiveret 25. september 2016 hos Wayback Machine rangerer årligt verdens universiteter og placerede for 2018 ETH på en 10. plads, med placeringer på 9. pladsen i 2016 og 2017.[4] ETH regnes blandt de bedste universiteter i Europa sammen med Cambridge, Oxford og Imperial College London, og angives ofte for at være "det bedste universitet i det kontinentale Europa".