Stucken var først købmand i Bremen, men opgav sin virksomhed for at blive forfatter. Han overtog 1890—91 i Sendschirli ekspeditionen til det nordlige Syrien og studerede derpå assyriologi og ægyptologi i Berlin. Hans første bog, Astralmyten (1896) efterfulgtes af en række højst forskelligartede digtninge, der viser Stucken som en formfuld og idérig nyromantiker, som
især i dramatisk form behandler de middelalderligesagnkredse.
Han skrev dramaerne Yrsa, Gawân, Lanvâl, Myrrha, Die Gesellschaft des Abbé Chateauneuf, Lanzelot, Astrid, Merlins Geburt, Die Hochzeit Adrian Brouwers og Tristam und Ysolt. Fremdeles udgav Stucken Balladen, Romanzen und Elegien, digtsamlingenDas Buch der Träume, den store romancyklusDie weissen Götter (3 bind, 1918-19), dramaerne Das verlorene Ich (1922), Vortigern (1923), Zauberer Meolin (1924) og Kaspar Hauser (1926) samt romanen Larión.