Eben Alexander (født 11. december 1953) er en amerikansk neurokirurg og forfatter. I 2008 kom han i en medicinsk fremkaldt koma (dyb bevidstløshed) under en b
Eben Alexander (født 11. december 1953) er en amerikansk neurokirurg og forfatter. I 2008 kom han i en medicinsk fremkaldt koma (dyb bevidstløshed) under en behandling for meningitis. Under komaen havde han en nærdødsoplevelse, som ændrede hans liv, og som er en af de mest kendte nærdødsoplevelser. I hans bog Proof of Heaven: A Neurosurgeon's Journey into the Afterlife (på dansk: Til Himlen og tilbage) (2012) beskriver han denne nærdødsoplevelse. Han hævder, at bevidstheden ikke kun er et produkt af hjernen, men at den lever videre i et liv efter døden.[1]
Eben Alexander blev født i Charlotte, North Carolina.[2] Han blev adopteret af Eben Alexander Jr. og hans kone Elizabeth West Alexander og voksede op i Winston-Salem, North Carolina, sammen med tre søskende.[3][4] Han gik på University of North Carolina og Duke University School of Medicine. I 1980 blev han læge (neurokirurg).[5]
Alexander har haft ansættelser ved Duke University Medical Center, Brigham and Women's Hospital, University of Massachusetts Medical School, University of Virginia School of Medicine, Boston Children's Hospital, Dana–Farber Cancer Institute, Harvard Medical School, m.fl.[5]
Han forlod Harvard i 2001 med henvisning til frustration over "medicinsk politik". I 2006 flyttede han til Lynchburg General Hospital i Virginia, hvor han praktiserede medicin og forskede i hjernekirurgiske teknikker ved brug af fokuserede røntgenbilleder og digitale scannere.[6]
I 2008 var Alexander klinisk direktør ved Focused Ultrasound Foundation i Charlottesville.[7]
I november 2008 fik Alexander bakteriel meningitis, der gav ham betændelser i hjerne og rygmarv.[8] Han fik et epileptisk anfald, hvor han fægtede vildt med arme og ben, og han blev hurtigt indlagt på hospital. På et tidspunkt lagde lægerne ham i en medicinsk fremkaldt koma for hans egen sikkerheds skyld.[5] Under komaen, der varede en uge, havde han sin nærdødsoplevelse.
Nærdødsoplevelsen begyndte på en måde, der er usædvanlig for nærdødsoplevelser. Alexander oplevede, at han var nedsænket i noget mørkt geleagtigt mudder, uden at han havde nogen viden om, hvor han var, og hvad han var. Han var blot et ensomt bevidsthedspunkt i et tidløst hav. Samtidig hørte han en dyb, rytmisk, mekanisk dunken. Senere kaldte han denne oplevelse for "virkeligheden i regnormens perspektiv".[9]
Langsomt følte han sig stadig mere utilpas ved situationen. Det gik til sidst op for ham, at han ikke hørte til på dette sted. Han var nødt til at komme ud. Men hvorhen? spurgte han sig selv. Netop som han stillede spørgsmålet, dukkede der noget lyst op fra mørket over ham. Lyset voksede stadig stærkere, og den rytmiske dunken forsvandt.[10]
Han begyndte at bevæge sig opad, og han kom til den smukkeste verden, han nogensinde havde set. Den forekom ham at være mere virkelig end den verden, som han kendte fra sit jordiske liv: "Selv om jeg ikke vidste hvor jeg var, og ikke engang hvem jeg var, var jeg fuldkommen sikker på én ting: Dette sted, hvor jeg pludselig befandt mig, var fuldkommen virkeligt." [11]
I det hele taget afviste han, at hans nærdødsoplevelse var fantasi, selv om den var nærmest umulig at formidle i jordiske ord: "Jeg kender forskellen mellem fantasi og virkelighed, og jeg ved, at den oplevelse, jeg her kæmper for blot at give dig det vageste og mest utilfredstillende billede af, var mit livs enestående og mest virkelige oplevelse." [12]
På et tidspunkt viste en smuk pige med gyldenbrune lokker sig for ham. Det var (ifølge Eben Alexander) hans afdøde biologiske søster, som han aldrig havde kendt (fordi han var et adoptivbarn). Uden ord formidlede hun et budskab til ham. Budskabet bestod af tre dele:
"Du er elsket og højt værdsat til evig tid."
"Du har intet at frygte."
"Du kan ikke gøre noget forkert."
Budskabet oversvømmede ham med en enorm følelse af lettelse. Han oplevede det som at få spillereglerne til et spil, som han havde været i gang med hele livet uden nogensinde rigtig at forstå det.[13]
Alexander oplevede, at han fik mange andre åndelige indsigter i sin nærdødsoplevelse. På et tidspunkt følte han, at han sank nedad. Han var på vej tilbage til den fysiske verden. Efter syv dages koma vågnede han op i sygesengen.[14]
Alexander forfattede bogen Proof of Heaven: A Neurosurgeon's Journey into the Afterlife (på dansk: Til Himlen og tilbage) i 2012. Bogen giver en detaljeret beskrivelse af hans nærdødsoplevelse, og den beskriver, hvordan oplevelsen ændrede hans opfattelse af livet og efterlivet.
Proof of Heaven blev en kommerciel succes og er blevet oversat til mere end 40 sprog. Den blev dog også genstand for kritik.[5][15][16] En artikel fra 2013 i tidsskriftet Esquire tilbageviste påstande i bogen.[5][15] Lægen, der behandlede Alexander, udtalte, at visse detaljer ikke kan være sande. Alexander påstod f.eks., at han talte klart på tidspunkter, hvor han fået indført en slange i sin mund.[5] Esquire-artiklen nævnte også, at Alexander var blevet fyret eller suspenderet fra flere hospitalsstillinger, havde været genstand for flere sager om fejlbehandling, og at han havde indgået forlig i fem sagsanlæg om fejlbehandling i Virginia inden for en periode på ti år.[5][17]
I en udtalelse som svar på kritikken fastholdt Alexander, at hans fremstilling af oplevelsen var sandfærdig, og at han troede på budskabet i sin bog. Han hævdede, at Esquire-artiklen udvalgte informationer om hans fortid for at miskreditere hans beretning om begivenheden.[18]
Neurolog og forfatter Oliver Sacks argumenterede for, at Alexander ikke havde indset, at nærdødsoplevelsen kunne have været resultatet af, at hans hjernebark vendte tilbage til fuld funktion ved komaens begyndelse.[16]
I 2012 svarede Alexander kritikere i en anden artikel i nyhedsmagasinet Newsweek, hvor han sagde, at han tydeligt husker perioder med hallucinationer, og at der var en enorm forskel mellem dem og hans nærdødsoplevelse. Hallucinationerne var usammenhængende og handlede om hans læger og tilfældige begivenheder. Han sammenlignede dem med den "hypervirkelige" oplevelse af efterlivet og siger, at de to oplevelser var vidt forskellige.[19]
Alexander har holdt foredrag rundt om i verden, i kirker, i hospitaler, i medicinske fakulteter og i akademiske symposier. Han har også optrådt i tv-shows som Super Soul Sunday med Oprah Winfrey.[20][21] Han har uddybet sin nærdødsoplevelse i Congress of Neurological Surgeons[22] og i det fagfællebedømte Journal of the Missouri State Medical Association.[23][24]
Proof of Heaven lå på The New York Times´ bestsellerliste i 97 uger.[25]
Alexanders anden bog, The Map of Heaven: How Science, Religion and Ordinary People Are Proving the Afterlife (på dansk: Gaverne fra himlen (2015)), blev udgivet i 2014. Her hævdede han igen eksistensen af et efterliv, og at bevidstheden er uafhængig af hjernen. Alexander indrammede sine observationer med citater fra åndelige lærere og kombinerede dem med nyere videnskabsfolk med det formål at bygge bro mellem spiritualitet og videnskab.[26] Han refererede spirituelle oplevelser fra læsere og fra forskellige religioner for at argumentere for sine påstande.[26]
The Map of Heaven blev nummer 12 på New York Times' bestsellerliste i 2014.[27]
Alexanders tredje bog, Living in a Mindful Universe: A Neurosurgeon's Journey into the Heart of Consciousness (på dansk: Vores bevidste univers), blev skrevet sammen med Karen Newell, medstifter af Sacred Acoustics, og blev udgivet i 2017. I bogen fortsætter Alexander med at forsøge at bygge bro mellem spiritualitet og videnskab. Bogen argumenterer for det idealistiske synspunkt, at det åndelige (bevidstheden, sindet) er overordnet det materielle (kroppen, hjernen). Der henvises blandt andet til Anita Moorjani, som blev helbredt for sin kræft i forbindelse med en nærdødsoplevelse. Moorjanis sygdom var begyndt på et åndeligt niveau, før de fysiske symptomer havde vist sig. Hendes helbredelse begyndte ligeledes på et åndeligt niveau, før hendes fysiske krop reagerede med en fuldstændig helbredelse for sygdommen. Kroppen afspejlede således hendes indre tilstand.[28]
Eben Alexander er et adoptivbarn. Gennem flere år forsøgte han at finde ud af, hvem hans biologiske forældre var, og i 2000 lykkedes det. Han fik dog at vide, at hans biologiske mor ikke ønskede at møde ham.[29] Senere ændrede hun mening. I 2007 fik han endelig mulighed for både at møde sine biologiske forældre og sine biologiske søskende.[30]
Alexander blev i 1980 gift med Holley Alexander. De fik sønnerne Eben og Bond. Senere blev de skilt, og han blev gift med Karen Newell.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.