Dødelighed
Ved dødelighed (eller mortalitet) forstås i demografisk henseende antallet af dødsfald pr. 1000 indbyggere i løbet af et år.
Ved dødelighed (eller mortalitet) forstås i demografisk henseende antallet af dødsfald pr. 1000 indbyggere i løbet af et år.
Der skelnes mellem forskellige slags dødelighed:
- spædbørnsdødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 1 år,
- børnedødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 5 år,
- dødelighed i den samlede befolkning for et givet område.
Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.
Dødeligheden i land og by
Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:
| Sted | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Hovedstaden | 25,2 | 19,2 |
| Provinsbyerne | 21,8 | 18,1 |
| Landdistrikterne | 16,1 | 15,8 |
Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde leve- og arbejdsvilkår.
Dødeligheden i forskellige lande
Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i forskellige lande og i forskellige perioder indtil 1. verdenskrig:
| Land | 1851-1856 | 1871-1876 | 1891-1896 | 1906-1910 |
|---|---|---|---|---|
| Danmark | 20,3 | 19,5 | 18,5 | 13,7 |
| Norge | 17,3 | 17,5 | 16,8 | 13,8 |
| Sverige | 21,7 | 18,3 | 16,6 | 14,3 |
| Rusland | - | 36,8 | 35,7 | 28,8 |
| Østrig | 34,2 | 32,6 | 27,8 | 22,5 |
| Ungarn | - | - | 31,9 | 25,0 |
| Tyskland | 27,1 | 28,8 | 23,3 | 17,5 |
| Holland | 24,4 | 25,5 | 19,6 | 14,3 |
| Belgien | 22,0 | 23,4 | 20,3 | 16,0 |
| England-Wales | 22,7 | 20,0 | 18,7 | 14,7 |
| Frankrig | 24,1 | 25,0 | 22,3 | 19,2 |
| Schweiz | - | 23,8 | 19,9 | 16,0 |
| Italien | - | 30,5 | 25,4 | 21,0 |
Dødeligheden i dag
I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i hhv. 2002 og 2021 disse:
| 2002[1] | 2021[2] | |||
|---|---|---|---|---|
| 1 | 12,6 % | Iskæmiske hjertesygdomme | 13 % | Iskæmiske hjertesygdomme |
| 2 | 9,7 % | Apopleksi | 12,6 % | COVID-19 |
| 3 | 6,8 % | Nedre luftvejsinfektioner | 10 % | Apopleksi |
| 4 | 4,9 % | Hiv/aids | 5 % | Kronisk obstruktiv lungesygdom |
| 5 | 4,8 % | Kronisk obstruktiv lungesygdom | 3,5 % | Nedre luftvejsinfektion |
| 6 | 3,2 % | Diarré-sygdomme | 2,7 % | Kræft i luftrør, luftveje, lunger |
| 7 | 2,7 % | Tuberkulose | 2,6 % | Alzheimers sygdom |
| 8 | 2,2 % | Malaria | 2,4 % | Sukkersyge |
| 9 | 2,2 % | Kræft i luftrør, luftveje, lunger | 2,3 % | Nyresygdomme |
| 10 | 2,1 % | Trafikulykker | 2,3 % | Tuberkulose |
Dødsårsagerne er yderst uens i ulige lande.
Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58 % af alle dødsfald totalt i 2006:
|
In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients | 
|
| Jean Ziegler[3]. | ||
I 2021 var diarré faldet med 45% på verdensplan (i forhold til 2001), og indtog således ikke længere en sjetteplads på listen, men var faldet til plads nummer 13.[2]
Litteratur
- P. C. Matthiesen: Some aspects of the Demographic Transition in Denmark; København 1970
Eksterne henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927): Dødelighedsstatistik Arkiveret 12. oktober 2008 hos Wayback Machine
- WHO statistikker Arkiveret 24. juli 2009 hos Wayback Machine
- Otto Andersen: "Dødelighedsforholdene i Danmark 1735-1839" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 111; 1973) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Svend Aage Hansen: "Befolkningsforløbet 1645-1960" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 104; 1966) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Svend Aage Hansen: "En disputats om demografiske ændringer i Danmark" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 108; 1970) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Adolph Jensen: "Den aftagende Dødelighed" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16; 1908) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Adolph Jensen: "Dødelighedens Indflydelse paa Varigheden af den økonomisk-produktive Levetid" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 17; 1909) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Adolph Jensen: "Befolkningsforhold i de nordiske Lande i det 18. Aarhundrede" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 3, rk. 43; 1935) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Aksel Lassen: "Befolkningsudviklingen i Danmark 1660-1769" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5; 1959) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Edv. Ph. Mackeprang: "Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald 1760—69" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 3, rk. 14; 1906) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- P. C. Matthiesen: "Om relevant forskning i den demografiske transitition" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 108; 1970) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Hans Cl. Nybølle: "Ægtebørns og Uægtebørns Dødelighed" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk., Bd. 31; 1923) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Hans Cl. Nybølle: "Dødelighed og krig" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk, Bd. 48; 1940) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Marcus Rubin "Bidrag til Kjøbenhavns Befolkningsstatistik i Hundredaaret 1630—1730" (Historisk Tidsskrift, Bd. 5, rk. 3; 1881) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Marcus Rubin: "Dødeligheden i Danmark 1890-95" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 6; 1898) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Will. Scharling: "Den økonomiske Tilstands Indflydelse paa Vielser, Fødsler og Dødsfald. En Befolkningsstudie" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 2; 1873) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Th. Sørensen (anmeldelse af: Marcus Rubin og Harald Westergaard: Landbefolkningens Dødelighed. Landbefolkningens Dødelighed i Fyns Stift. Et Bidrag til en Dødelighedsstatistik for Kongeriget Danmark; København 1886): "Landbefolkningens Dødelighed" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 4; 1886) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
Referencer
- ^ "Verdens helseorganisation" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 11. april 2020. Hentet 21. oktober 2009.
- ^ a b "WHO: The top 10 causes of death" (engelsk). Hentet 12. februar 2025.
- ^ Jean Ziegler, L'Empire de la honte, Fayard, 2007 ISBN 978-2-253-12115-2, side 130.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.