Det Kongelige Søkort-Arkiv, grundlagt 1784 for at udarbejde søkort, toningstegninger mv. over de danske farvande, var en dansk flådeafdeling med ansvar over for den danske regering og dermed den danske flåde.
Arkivet blev ved en kongelig resolution oprettet den 25. oktober 1784. Arkivets første direktør var kaptajnløjtnantPoul de Løvenørn, der selv ledede søopmålingen. 1790 købte Søkortarkivets navigationsdirektør Andreas Loussmonopol på at fremstille søkort over de danske sunde og bælter. Søkortarkivet har foruden at udgive søkort over danske, færøske, islandske og grønlandske farvande, udgivet fyrlister, lodshåndbøger m.m. og har siden 1827 udgivet tidsskriftet Efterretninger for Søfarende med oplysninger om søafmærkningens aktuelle tilstand, farer for sejladsen med mere.
Ifølge kongelig resolution af 1816 har ophavsretten på statsligt fremstillede søkort ingen udløbsdato.[1] Ifølge § 92 i den gældende ophavsretslov er denne resolution stadig gyldig.[2]