Dependensgrammatik er en teoretisk ramme inden for lingvistik, der fokuserer på afhængighedsrelationer mellem ord i en sætning.[1] Den afhængighedsrelation illustreres ofte som et træ med sætningens udsagnsled i trækronen.[2]
Dependensgrammatikken analyserer sætninger ved at identificere hovedord og deres afhængige, ofte valensbundne sætningsled; (se nedenfor).[3] Hovedordet er det centrale ord, som andre ord afhænger af.[4]
For eksempel:
I sætningen “Hunden gik i parken,” er “gik” hovedordet, og “Hunden” og “i parken” er afhængige.
Afhængighedsrelationen mellem ordene kan visualiseres som en graf, hvor pilene repræsenterer afhængighederne.
Valensgrammatik
Valensgrammatik er opstået som en videreudvikling af dependensgrammatik (se ovenfor).[5][6] Linguisten Vilmos Ägel har forladt dependensgrammatik til fordel for valensgrammatik.[7]
Valensgrammatik er en betegnelse for en lingvistisk metode.[8] Valensgrammatikkens ophavsmand er den franske lingvist Lucien Tesnière.[9][10] Valensgrammatik har den lighed med dependensgrammatik, at begge tillægger udsagnsleddet stor betydning.[4]
Begreb er hentet fra kemi
Begrebet valens er hentet fra det kemiske begreb valens.[8][11] Ligesom et atom har et udsagnsled et bestamt antal sætningsled, som udsagnsledet skal knytte til sig for, at der er tale om en grammatisk korrekt sætning.[12] Valens betegner et udsagnsleddets evne til at knytte andre sætningsled til sig.[13] Valensgrammatikken skelner mellem nonvalente og monovalente samt divalente og trivalente udsagnsled.
Dog er udsagnsleds valens afhængig af den kontekst, hvori udsagnsleddet indgår.[14]
Valensgrammatik på flere sprog
Valensgrammatik anvendes i såvel dansk som engelsk lingvistik;[15][16] og ydermere i fransk og tysk lingvistik.[17][18] Inden for tysk valensgrammatik har især Gerhard Helbig(de) bidraget med den første valensordbog, Wörterbuch zur Valenz und Distribution deutscher Verben i 1969.[19]
Eksempler på danske udsagnsleds valens
Nonvalent udsagnsled
Meteorologiske verber er impersonelle:[20]"Det regner" eller "det sner". Her er det ikke muligt at skifte grundledet ud med et andet grundled.[21]
Monovalent udsagnsled
Et monovalent verbum er intransitivt; fx i sætningen"jeg eksisterer". Udsagnsleddet "eksisterer" kræver kun et grundled.[22]
Divalent udsagnsled
Verbet ”skriver” kan anvendes divalent, hvor udsagnsleddets kræver et grundled og et genstandsled i sætningen: "Jeg skriver et brev"; men udsagnsleddet ”skriver” kan ydermere anvendes trivalent, hvor "skriver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et forholdsordsled i sætningen: "Jeg skriver et brev til dig".[8]
Trivalent udsagnsled
Et eksempel på et trivalent verbum er ”giver” i sætningen: "Han giver hende en gave". Udsagnsleddet "giver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et hensynsled.[8]
