Dennis William Quaid (født 9. april1954) er en amerikanskskuespiller. Han opvoksede i Texas, og blev kendt op gennem 1980'erne efter at have medvirket i flere succesfulde film, og han har siden fået en karriere som en stor Hollywood skuespiller.
Quaid giftede sig med skuespillerinden P.J. Soles25. november1978 (Thanksgiving). De blev skilt 23. januar 1983. Quaids andet ægteskab var med Meg Ryan den 14. februar 1991 (Valentinsdag). Quaid og Ryan fik en søn, Jack Henry (født 24. april 1992). Deres ægteskab sluttede 16. juni 2001. Ryan afslørede senere at Quaid havde været hende utro i en længere periode, mens de var gift.[6] Quaid var forlovet i tre år med skuespillerinden Lea Thompson (Tilbage til fremtiden, Caroline in the City), som han mødte under indspilningerne af Jaws 3-D i 1983.
Quaid giftede sig med Kimberly Buffington, en ejendomsmægler fra Austin, den 4. juli 2004 (Independence Day). Parret fik 8. november 2007, ved hjælp af en surrogatmor, tvillinger født i Santa Monica. Deres søn Thomas Boone blev født først kl. 8:26 og deres datter blev født to minutter efter.[7]
18. november 2007 gav ansatte på hospitalet, ved et uheld, Quaids tolv dage gamle tvillinger en dosis heparin der var 1.000 gange større end den normale dosis til nyfødte.[8][9] Deres advokat sagde, at de nyfødte børn havde det fint, men Quaid har sagsøgt medicinalfirmaet, Baxter Healthcare, med påstand om, at de to pakker med medicinen ikke er forskellige nok.[10]
Udover skuespil er Quaid også en musiker og spiller i sit eget band The Sharks. Quaid har også pilotcerfitikat og er en selvlært golfspiller, og blev i 2005 blev han udnævnt til en topspiller blandt "Hollywood spillerne" af Golf Digest. Han lægger også navn til den årlige "Dennis Quaid Charity Weekend" (tidligere "Jiffy Lube/Dennis Quaid Charity Classic") i Austin, Texas. Golfturneringen tiltrækker talrige kendisser, og overskuddet går til lokale børne velgørenhedsorganisationer. Han er medlem af Bel-Air Country Club i Bel-Air og prøver at holde sit spil ved lige på private baner når han er væk i længere tid.
Quaid er frivillig i velgørenhedsorganisationen "International Hospital for Children i New Orleans." Han tager bl.a. til Centralamerika for at hjælpe med at bygge klinikker og transporterer syge børn til USA, til behandlinger de ikke kan få lokalt.
I et interview i 2006 med bladet Best Life, sagde Quaid, at han i midten af 1990'erne led af anoreksi og sagde, "I'd look in the mirror and still see a 180 lb (82 kg) guy, even though I was 138 pounds (62 kg)," and "for many years, I was obsessed about what I was eating, how many calories it had, and how much exercise I'd have to do".[kilde mangler]
Silver, Murray, 2005. "When Elvis Meets the Dalai Lama," (Bonaventure Books, Savannah), in which the author describes Quaid's participation in the film "Great Balls of Fire."