Den Russiske Føderations Luftvåben (russisk: Военно-воздушные силы Российской Федерации, tr.Vojenno-vozdusjnyje sily Rossijskoj Federatsii; fork. V.V.S.) er Den Russiske Føderations luftvåben.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 arvede den Russiske Føderation (Rusland) 40 % af flyene, 65 % af mandskabet og alle de anlæg, der var på russisk territorium fra de sovjetiske luftvåben. Ruslands dårlige økonomi har udsat de russiske flystyrker for massive nedskæringer, og frasalg af materiel har været nødvendigt. En anden indtægtskilde har været at sælge flyveture på bagsædet af kampfly til rige turister.
Forhistorie
Sovjetunionens flystyrker var ikke samlet i ét luftvåben, som i mange andre lande.
Til at yde luftstøtte til den Røde Hær havde man et taktisk luftvåben V.V.S.
Til at beskytte sovjetisk territorium havde man et defensivt luftvåben (russisk: Войска противовоздушной обороны, tr.Vojska protivovozdusjnoj oborony; fork. PVO). PVO var opdelt i distrikter med tilhørende flybaser og jagereskadriller. I 1998 blev Ruslands PVO underlagt VVS.
Til at atombombe USA og andre med bombefly havde man et strategisk luftvåben (russisk: Дальняя Авиация, tr.Dalnjaja Aviatsija; fork. DA). I 1998 blev Ruslands DA underlagt VVS.
Lufttransport, herunder VIP, blev varetaget af militære transportfly (russisk: Военно-Транспортная Авиация, tr.Voenno-Transportnaja Aviatsija; fork. VTA), der senere blev underlagt VVS.
Interkontinentale ballistiske missiler er i USA underlagt luftvåbnet (USAF), mens de landbaserede atommissiler i både Sovjetunionen og Rusland opereres af de selvstændige strategiske rakettropper. Rusland overtog alle Sovjetunionens kernevåben.
Ved revolutionen i 1917 blev flyene overtaget af "arbejdernes og bøndernes røde luftflåde" (russisk: Рабоче-Крестьянский Красный Воздушный Флот, tr.Rabotje-Krestjanskaj Krasnyj Vozdusjnyj Flot) under Den Russiske Borgerkrig (1917-22).
Materiel
Nedenstående liste over fly er indsamlet fra offentligt tilgængelige kilder. Den præcise sammensætning af Ruslands luftvåbens materiel er ikke offentlig tilgængelig og listen nedenfor kan derfor være upræcis eller endog fejlagtig.
Pr. 1. september 2011 overgik ansvaret for ubemandede luftfartøjer (UAV, også kaldet "droner") til hæren.[1]
Den første opgraderede Tu-160 blev afsluttet i november 2014. Alle flyene er udstyret med ny radar og forbedret avionik.[17] 14 i ordre pr. januar 2015.[10]