De teologiske dyder er dyder i teologi og kristen filosofi associeret med frelse grundet guds barmhjertighed.[1] Dyder er egenskaber, som tilskynder en til at opføre sig på en moralsk god måde. Traditionelt er de blevet kaldt tro, håb og kærlighed, og kan spore deres betydning i kristen teologi til Apostlen Paulus i 1. Korintherbrev 13, som også påpegede, at "den største af disse er kærligheden."
Se også
Referencer
 | Spire
|
