Dagmarsgade, den vestlige delDagmarsgade ved Dagmarsbroen mellem 1875-1900 Foto: Sydvestjyske Museer
Dagmarsgade er en gade i Ribe, der løber i en lige linje fra Von Støckens Plads og mod øst til Ribe Banegård. Gaden er en af byens nyere gader og blev anlagt i forbindelse med at jernbanen kom til byen omkring 1875.
Gaden, der starter med tæt bebyggelse og vandtårnet, løber forbi Sct. Catharinæ Kirke og Sct Catharinæ Plads med Munkespringvandet. Kort efter ses Gærpigen og vejen krydser Dagmarsbroen, hvorefter man finder Vedels Anlæg på den ene side og Krÿgers anlæg på den anden.
Enden gaden ender ved stationsbygningen.
Efter som gaden er anlagt i forbindelse med jernbanen, har gaden heddet Stationsvejen, hvilket man kan se gengivet på ældre postkort.
Det italiensk inspirerede hus
Den Kgl. hoffotograf Bodil Hauschildt forsøgte nogle gane at flytte fra sin fødeby. Men hver gang vendte hun tilbage til byen, hvor hun følte sig bedst tilpas.
Dagmarsgade, den østlige del. Fotograferet mod Dagmarsbroen, Krÿgers Anlæg på den ene side og Vedel's anlæg på den anden. Et trafikalt knudepunktStationsbygningen i Ribe, Dagmarsgade 16
Efter et ophold i Italien købte fotografen Dagmarsgade 9 og lod det kraftigt ombygge, med inspiration fra sit ophold i Italien. Det skete i 1896 og årstallet ses på toppen af huset.
Huset ydre udseende står stadigvæk som Bodil Hauschildt lod det ombygge.
Ifølge en avisartikel fra 1991, skulle huset også indvendigt bære tydelige præg fra Italien.
Den fredede stationsbygning, Dagmarsgade 16 blev opført i 1875, i forbindelse med opførelse af jernbanen mellem Ribe og Bramming. Bygningen er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe[4]
Stationsbygningen er ejet af DSB Ejendomme og har stået tom, siden Arriva stoppede billetsalget i bygningen ultimo 2014.
I 2015 udskrev DSB Ejendomme en konkurrence omkring, hvad man kunne bruge de nedlagte stationer til - her i blandt stationen i Ribe[5]
Madstation
Ideen om en lokal madstation, hvor man skulle kunne købe specialiteter med ophav i Vadehavet udsprang af denne konkurrence. Ideen var støttet af Realdania[6]
Projektet blev stoppet primo 2020 med det argument, at det var svært at opnå de ønskede tiltag til en madstation, fordi fredningen var en bremseklods[7]
I baggrunden det gamle Ribe Elektricitetsværk - tegnet af arkitekt Axel Hansen
Bygningen Dagmarsgade 21, der i dag huser Ribe Vikingecenter og er bygget sammen med nyopførte bygninger, var engang byens elektricitetsværk. Det var en længere proces at få elektricitet i Ribe, hvorfor det her er lavet i punktform:
1899 afslås Ingeniør Carl Holtermanns ansøgning om at opføre et elektricitetsværk i byen, da dette ikke menes at have interesse for byen
1904, 11. januar blev der nedsat et udvalg til at undersøge udgiften til et kommunalt elektricitetsværk
1905, 17. februar - 1. behandling bliver vedtaget
1906 efteråret, bliver det besluttet at opføre et sådant, under forudsætning, at åndsvaganstalten bliver aftager til værket. Anstalten takker nej.
1906 ansøger et privat konsortium repræsenteret ved sagfører Nors om koncession på anlæg af et elektricitetsværk. Byrådet finder sig ikke i stand til at tage stilling til dette
1906, marts - trods den manglende enighed mellem Ribe Byråd og åndsvaganstalten, ansøger Midtmølle ejer Windfeld-Hansen om tilladelse til at trække en ledning i gaden til Ydermøllen
1906, 27. august opnås der overenskomst mellem Windfeld-Hansen og repræsentanter fra Ribe Byråd om et elektricitetsværk på Midtmøllen
1906, 23. september tændes første el-lys hos naboen til Midtmøllen, købmand Henrik Jensens butik[9]
1911, værket udvides
1916, værket udvides
1923, 23.maj - overenskomsten med Midtmøllen opsiges
1924, 1. oktober, overtager Ribe Kommune driften af Midtmøllen
1926, ultimo september tages det nyopført elektricitetsværk i Dagmarsgade i brug (tenget af arkitekt Axel Hansen)
1926, december - landsbyerne Tved, Tange og Lustrup kobeles på værket
1928, maj bliver Ribe Sygehus koblet på værket
1931 har værket i Dagmarsgade fået fordoblet sit batteri og Midtmøllen er samtidigt koblet på værket og drives her fra
