Royal Society (fra 1929), Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1960), Accademia Nazionale dei Lincei, Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL med flere
Hinshelwood blev født i London, som barn af Norman Macmillan Hinshelwood, en statsautoriseret revisor, og Ethel Frances født Smith. Han startede sin uddannelse i Canada, men vendte tilbage til en lille lejlighed i Chelsea efter hans fader døde i 1905. Han boede her resten af sit liv. Han gik på Westminster City School og Balliol College, Oxford.
Hans tidligste studier af molekylerskinetik ledte til publikationen af Thermodynamics for Students of Chemistry og The Kinetics of Chemical Change i 1926. Sammen med Harold Warris Thompson forskede han i de eksplosive reaktion mellem hydrogen og oxygen og beskrev fænomenet kædereaktion. Hans efterfølgende arbejde om kemiske ændringer i bakterieceller viste sig at være af stor værdi for den senere udvikling af antibiotika og terapeutiske stoffer, og hans bog, The Chemical Kinetics of the Bacterial Cell, blev udgivet i 1946, efterfulgt af Growth, Function and Regulation in Bacterial Cells i 1966. I 1951 udgav han The Structure of Physical Chemistry. Den blev genudgivet som en Oxford Classic Texts i Physical Sciences af Oxford University Press i 2005.
Hinshelwood blev aldrig gift. Han talte syv sprog flydende, og blandt hans hobbyer var maling, samling af kinesisk porcelæn og udenlandsk litteratur. Han døde hjemme d. 9. oktober 1967. Efter han døde blev hans nobelspris angiveligt solgt fra hans bo, og i 1976 blev den købt af en møntsamler i Los Angeles for $15.000.[7]
^Cullis, C. F. (1945). "Obituary: Cyril Norman Hinshelwood, Kt., O.M., M.A., D.Sc., F.R.S., 1897?1967". Journal of the Chemical Society (Resumed): X001-X002. doi:10.1039/JR945000X001.
^Rowlinson, J. S. (2004). "The wartime work of Hinshelwood and his colleagues". Notes and Records of the Royal Society. 58 (2): 161-175. doi:10.1098/rsnr.2004.0050. PMID15209074.