- "^" omdirigeres hertil. For det musikalske accenttegn, der kan se se således ud, se accent (musik).
Cirkumfleks[1][2][3] (lat. circumflexus "bøjet rundt") er et accenttegn, der ligner et lille tag over bogstavet (f.eks. â) eller en bølgelinje ( ~, tilde) over bogstavet (f.eks. ã).
Cirkumfleksen sættes normalt over en vokal for at vise, at den udtales med en anden kvalitet end den ikke-accentuerede vokal, eller for at angive at stavelsen udtales med en særlig tone.
Tegnet benyttes bl.a. i fransk, græsk, italiensk, kasjubisk, rumænsk, slovakisk, vietnamesisk, portugisisk, esperanto og japansk skrevet med latinske bogstaver.
- På græsk (oldgræsk) angiver cirkumfleks (περισπωμένη προσῳδεία), at den musikalske accent stiger og falder inden for den samme stavelse i modsætning til accent aigu, der betegner en uophørt stigning: οἶκοι / oĩkoi "huse" ~ οἴκοι / oíkoi "hjemme". På græsk (nygræsk) er disse toneforskelle opgivet, og man skelner derfor normalt ikke længere mellem akut, gravis og cirkumfleks i skriften.
- På fransk betegner cirkumfleks (accent circonflexe) som regel, at et oprindeligt (latinsk) s er faldet bort , f.eks. bête "dyr" < latin bestia, hôte "vært, gæst" < latin hospis.
- På esperanto sættes der et cirkumflekslignende tegn (ĉapeleto) over visse konsonanter: ĉ (tsj), ĝ (dzj), ĥ (hh), ĵ (zj), ŝ (sj).
- På de oldindiske sprog sanskrit og pāli i transskription til det latinske alfabet angives en lang vokal ofte med cirkumfleks i stedet for overstillet streg (fx ā), fordi tegnet ^ umiddelbart er tilgængeligt på tastaturet. Der skrives altså pâli i stedet for pāli.[4]
Andre anvendelser
Kildehenvisning/Reference