Ved slutningen på felttogets havde Arenfeldt kommandoen over reservebrigaden på 5000 mand, der udgjorde højre fløj af kamplinjen nederst ved Glommens udløb. Da en anden afdeling af hæren foretog retræte, kom Arenfeldt og hans mænd i en meget udsat position; især eftersom en svensk flåde samtidig ankrede op ud for hans højre flanke. Arenfeldt fik ordre fra kong Christian Frederik om at angribe, men sendte følgende besked retur: "- – En offenciv for mig synes umuelig. Men jeg har svoret saavel landet som Deres Majestæt evig troskab. Den første eed aftvinger mig min erklæring ei at gaa offenciv frem. Den anden vil tvinge mig frem, om ogsaa døden staar mig for øinene."
Kort efter fredsslutningen blev han af Carl Johan udnævnt til Kommandør med storkors af Sværdordenen. Han afslog dog den nye konges tilbud om at blive kommanderende general i Norge. I alle sine kommandoposter viste han sig indsigtsfuld og dygtig og skattedes højt af både Frederik VI og Carl Johan.
Arenfeldt var gift med Pauline Charlotte Marie Harbou, datter af generalmajor Andreas Harbou. Han døde i Christianssand 10. juni 1833.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx: {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
