Christian Bartholdy (født 21. marts 1889 i Laurbjerg [ 1] , død 5. november 1976 i Odense [ 2] ) var 1934 -1959 formand for Indre Mission . Han var søn af sognepræst J.P. Bartholdy (død 1928) og Christiane Marie f. Gad[ 1] og bror til Carl Georg Bartholdy .
Efter sin studentereksamen i Kolding i 1906 studerede Bartholdy teologi i København . Efter endt uddannelse i 1912 blev han først manuduktør i perioden 1912-16, og i 1914-16 var han samtidig ansat på kirkefondets kontor. I 1916 blev han kapellan på Thurø og i 1918 sognepræst for Sebber og Store Ajstrup Sogne ; senere i 1925 i Brorstrup og Ravnkilde Sogne . I 1943 blev han sognepræst for Haslev og Freerslev Sogn , hvor han virkede frem til 1954 . Herefter gik han på pension og bosatte sig i Kolding . Han var ugift.
I 1929 trådte han ind i hovedbestyrelsen for Indre Mission, hvor han var formand i perioden 1934-59. Han sad også i kommissionen til oversættelse af Det nye Testamente fra 1929. Han er forfatter til en række kristne skrifter, herunder også prædikensamlinger.[ 1]
Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen .
Referencer
Eksterne henvisninger
Dansk teologi og kirkeliv i 1900-tallet
Teologi Udlandet Bevægelser Foreninger Institutioner, love og forordninger Universitetsteologer Kirkeministre Andre markante personer Biskopper
Udgivelser
Stridigheder Kontroverser Salmedigtere Komponister Regenter