Christian (Christen) Thomesen Sehested (24. august 1664 - 13. september 1736) var en dansk søofficer, sønnesøn af sin navnefælle.
I 1680 antogs Sehested til lærling
i Marinen og foer indtil 1684 i dansk, derefter 7
Aar i holl. og fr. Orlogstjeneste. Han blev 1687
Officer og havde 1691 sin første danske
Chefskommando, Fregatten »Svenske Falk« paa
Konvojtogt til Frankrig. Under den store
Udrustning 1700 under U. C. Gyldenløve førte han
Orlogsskibet »Prins Carl«. 1701 ved
Oprettelsen af Søkadetkompagniet udnævntes S., der
var blevet Kommandør, til Chef for dette,
hvilket Embede han — med, en Del Afbrydelser —
dygtig og energisk forvaltede til 1715. Ved
Udbruddet af den store nordiske Krig kom S. straks
i aktiv Virksomhed. 1709 tjente han som
Gyldenløve’s Flagkaptajn ved Troppeoverførslen
til Skaane, 1710 deltog han som Chef for
»Havfruen« i Søslaget paa Køge Bugt. Foraaret 1711
førte han en Eskadre til Norge, ved hvilken
Lejlighed han erobrede mange Priser; ud paa
Efteraaret fik han Kommandoen over en
Styrke, hvis Opgave det var at forjage de svenske
Krigsfartøjer fra Farvandene ved Stralsund
samt at understøtte den dansk-russisk-preussiske
Belejringshær. Ved sin taktiske Dygtighed, sit Mod
og sin Besindighed lykkedes det her S. at naa
Resultater, der har forskaffet ham et højt anset
Navn i den danske Søkrigshistorie. 1711 glippede
ganske vist hans Bestræbelser, idet Svenskerne, men ikke
de Danske, fik deres Artilleri overført; men den
paafølgende Sommer slog S. fl. Gange den sv.
Eskadre: Krigen trak sig derefter ind i Holsten
og Slesvig, hvor S. en Tid lang blokerede
Tønningen; 1715 var S. paa ny ved Stralsund, og
nu lykkedes det ham endelig efter mange
Anstrengelser helt at forjage Svenskerne fra
Farvandene og at indeslutte Byen, der maatte
kapitulere 23. Decbr. Han udn. derfor til Admiral.
Trods sin udviste Dygtighed og sin overlegne
Begavelse var S. ikke yndet af Frederik IV,
hvis Mistillid til den danske Adel ikke kunde
overvindes. Han afskedigede derfor S. 1716 fra
Marinen, udnævnte ham 1718 til Geheimeraad
og ansatte ham som Overlanddrost i Oldenborg.
Det var en forholdsvis ubetydelig Virksomhed,
S. her fik anvist; desuagtet har han i
Grevskabets Historie sat sig et uvisneligt Minde ved
at gennemføre betydelige Digeanlæg mod
Nordsøen. Ved fl. Lejligheder maatte Kongen
desuden ty til hans Erfaring, naar andres Raad
i Marineforvaltningen ikke slog til. S. afgik
ved Døden i Oldenborg.
Kilder
Eksterne henvisninger