Christen Søgaard (født 19. september 1869 i Skjern, død 19. januar 1933) var en dansk lærer og politiker. Han var medlem af Folketinget for Venstre fra 1918 til 1929 og medlem af Landstinget i 1932-1933.[1]
Søgaard var en søn af husmand Anders Søgaard. Han læste til lærer på Vesterbro Seminarium i København hvorfra han tog lærereksamen i 1892. Han blev førstelærer i Holsted mellem Vejen og Esbjerg i 1897. Han var desuden reaktør af Sydjydsk Folkeblad fra 1904 til 1918 og havde en række tillidsposter: I 1898 blev han formand for Holsted SognsSygekasse. Han blev censor ved seminariernes optagelsesprøve i 1913. Han var amtsrevisor og fra 1916 revisor ved Holsted Sparekasse. I 1921 blev han formand for repræsentantskabet for Jydsk Husmandsforening.[1]
I oktober 1932 kom han ind i Landstinget i stedet for G.P. Gregersen som var afgået ved døden. Søgaard døde imidlertid selv omkring tre måneder senere i januar 1933[1] og blev afløst i Landstinget af R.C. Rasmussen.[4] Han havde været alvorligt syg allerede da indtrådte i Landstinget.[3]