Carsten Lund

Carsten Bredsgaard Lund (født 5. december 1946 i København, død 16. november 2017[1][2]) var en dansk håndboldspiller, der var med på det danske landshold, der i 1967 vandt VM-sølv. Lund spillede på et af den tids dominerende klubhold, HG fra København.

Lund nåede i alt 88 landskampe og scorede 171 mål og er dermed - sammen med Gert Andersen - den spiller fra HG, der har opnået flest landskampe.[3] Han debuterede i 1965 i en kamp mod Sverige.[2] Til VM-slutrunden i 1967 i Sverige, hvor det danske håndboldlandshold vandt sine første medaljer nogensinde, var Carsten Lund højre back, og det var det sidste af hans seks mål, der blev afgørende i sejren på 14-13 over Jugoslavien i kvartfinalen.[4] I alt scorede han 14 mål i de fem kampe, Danmark spillede i slutrunden.[2][4] Carsten Lund spillede sin sidste landskamp i 1975.[2]

Referencer

  1. ^ "Døde". Politiken. 29. november 2017.
  2. ^ a b c d "Carsten Lund". haslund.info. Hentet 1. december 2017.
  3. ^ "HG". haslund.info. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 1. december 2017.
  4. ^ a b Ladegaard, Thomas (2006). Bolsjedrenge og jernhårde ladies (PDF). Schønberg. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. december 2017. Hentet 1. december 2017.
Spire
Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!