I 1954 havde Britisk Togoland en befolkning på 423.000 indbyggere.[3]
Briterne administrerede området som en del af kolonienGuldkysten. I 1956 blev der afholdt en folkeafstemning om territoriets fremtid. Et flertal på 63,4 % af vælgerne stemte for forening med Guldkysten, mens 36,6 % ønskede at opretholde separat status.[4] Modstanden mod unionen med Ghana var størst i syd, blandt ewefolket.
Britisk Togoland forenedes i 1957 med Guldkysten og blev til den selvstændige stat Ghana. I Ghana udgør området en del af regionen Volta.[5]