Brandelev er en lille landsby beliggende ved siden af Næstelsø, 9 km sydøst for Næstved. Brandelev hører til Næstelsø Sogn, og ligger i Næstved Kommune, Region Sjælland. I 1970-2006 hørte landsbyen til Fladså Kommune.
1 km øst for landsbyen render Fladså å og mod syd ligger Brandelev Mose.
Den populære danske skakspiller Poul Hage blev født i Brandelev i 1906.
Historie
Øst for Brandelev i skovområdet Brandelevholme, blev der i 1905 lokaliseret en langdysse fra den yngre stenalder(ca. 3900 f.Kr. til 1800 f.Kr.).[2]
Fra gammel tid blev Brandelev kaldt for Brandeløv, hvor løv referer til en "arvelig ejendom". Byer der ender med -lev er typisk dateret til jernalderen.[3]
I byen lå Brandelev Forskole. Forskolen blev opført 1918 med to klasser, og børnene gik i skole hver anden dag. Forskolen blev nedlagt i 1973, og der blev i den forbindelse oprettet børnehaveklasser på Næstelsø Skole. I de 55 år skolen eksisterede, havde den kun to lærerinder.[4]
Jernbanen
Brandelev havde i årene 1900-1961 en station på Næstved-Præstø-Mern Banen, der havde et kombineret læsse- og krydsningspor. Stationsbygningen eksisterer stadigvæk, og er i dag privat bolig.[5]
Faciliteter
I Brandelev ligger Brandelev Forsamlingshus, der tit er i brug lokalt, bl.a. for private-, fastelavns- og juletræsfester.
Noter