Med 315 boksere fra 65 nationer overgik bokseturneringen alle tidligere OL-rekorder. Der var en udvidelse af vægtklasserne, idet der for første gang blev konkurreret i let-fluevægt, og der var således 11 vægtklasser på programmet.
Bedste nationer blev Sovjetunionen (3 guld, 2 sølv og 1 bronze), USA (2 guld, 1 sølv og 4 bronze) og Mexico (2 guld og 2 bronze). Værtsnationen Mexico havde stor succes i bokseturneringen, da 4 ud af Mexicos 9 medaljer ved OL 1968 blev vundet i bokseturneringen.
Cuba vandt for første gang medaljer ved den olympiske bokseturnering, da Cuba opnåede to sølvmedaljer.
De to tysklande (Vesttyskland og DDR), der i 1964 havde stillet med et fælles hold i Tokyo stillede nu med hvert sit hold.
Val Barker trofæet blev givet til fjervægteren Philip Waruinge fra Kenya. Det var første gang siden OL i 1936 og blot anden gang i Val Barker trofæets historie, at trofæet ikke blev givet til en guldmedaljevinder. Waruinge opnåede alene bronze i turneringen, da han tabte sin semifinale med dommerstemmerne 3-2 til mexikaneren Antonio Roldán. Sværvægtsklassen blev vundet af den senere professionelle verdensmester i sværvægt George Foreman.
Danske deltagere
Fra Danmark deltog alene 2 boksere, der dog ikke opnåede medaljer.
Jørgen Hansen (weltervægt) sad over i turneringens første runde, men blev i sin første kamp stoppet på rsc af rumæneren Victor Zilberman i kampens 3. omgang.
Christian Larsen (letmellemvægt) vandt sin første kamp i turneringens første runde mod franskmanden Albert Menduni med dommerstemmerne 5-0. Christian Larsen tabte næste kamp mod David Jackson med dommerstemmerne 3-2. To af dommerne scorede kampen lige (59-59), men begge disse dommere gav sejren til Jackson.
OL-guld i letvægt blev vundet af amerikaneren Ronnie Harris, der ikke havde tabt en kamp siden den 8. maj 1967. På vej mod finalen besejrede han bl.a. englænderen John H. Stacey, der siden blev verdensmester i weltervægt (WBC). Harris fortsatte sin sejrstime som amatør indtil 1971, hvor han blev professionel og forblev ubesjret indtil 1978, hvor han tabte en titelkamp om det professionelle verdensmesterskab mod den argentinske verdensmester Hugo Corro.
Jerzy Kulej (t.h.) vandt igen guldmedalje ved OL i letweltervægt
Den olympiske mester fra OL i Tokyo, polaken Jerzy Kulej, stillede igen op i letweltervægt. Kulej vandt igen finalen i 1968, og blev derved dobbelt olympisk mester. I finalen mødte Kulej cubaneren Enrique Requeiferos, der blev den første cubaner nogensinde, der vandt en olympisk medalje i bokseturneringen.
Weltervægt blev vundet af Manfred Wolke fra DDR. Wolke ses til højre i ringhjørnet som træner for en anden succesfuld DDR-bokser Henry Maske.
Weltervægt havde dansk deltagelse med Jørgen Hansen, der dog tabte sin første kamp på rsc mod rumæneren Victor Zilberman. I klassen deltog også den kommende professionelle europamester i weltervægt, Marco Scano, som Jørgen Hansen 9 år senere vandt europamesterskabet fra. Scano tabte også sin første kamp i OL-turneringen.
Den mexikanskfødte Armando Muniz stillede op for USA, men tabte i kvartfinalen til argentineren Guilotti. Muniz blev siden professionel og fik flere kampe om VM-titlen i weltervægt, men tabte hver gang. Muniz er i dag (2012) direktør for International Boxing Hall of Fame.
Boris Lagutin havde vundet bronze ved OL i 1960 og guld ved OL i 1964 og vandt i 1968 sin tredje olympiske medalje, da han atter vandt guld i letmellemvægt. Amerikaneren Johnny Baldwin vandt bronze. Baldwin blev siden professionel, hvor han blandt andet tabte til Marvin Hagler og Ayub Kalule.
Englænderen Chris Finnegan havde ikke vundet de britiske mesterskaber i 1968, og var følgelig sat af det engelske OL-hold. Det lykkedes dog Finnegans træner at overtale det britiske bokseforbund ABA til at arrangere en udtagelseskamp om OL-biletten. Det lykkedes Finnegan at vinde udtagelseskampen og derved sikre sig en plads på det britiske OL-hold. Finnegan besejrede på vej mod finalen jugoslaven Mate Parlov, der siden blev professionel verdensmester (WBC) i letsværvægt. Finnegan vandt OL-finalen over Kisseljow fra USSR, der fire år tidligere i Tokyo havde vundet OL-sølv i letsværvægt. Efter OL blev Finnegan professionel, hvor han bl.a. tabte til Tom Bogs i en EM-kamp. Finnegan vandt dog senere EM samt de britiske og Imperiale mesterskaber, ligesom han boksede om VM.
Med kun 20 amatørkampe bag sig stillede amerikaneren George Foreman op til OL i sværvægt og opnåede guldmedalje. På billedet ses Foreman 41 år senere i 2009.
