Kærlighedens smerte af Nils Malmros rydder nærmest alle uddelingens kategorier, da den vinder for bedste danske film, bedste mandlige - og kvindelige hovedrolle, og bedste mandlige- og kvindelige birolle. Dette markerer Malmros' fjerde Bodil i kategorien, hvilket gjorde ham til (på tidspunktet) den mest vindende instruktør sammen med Lau Lauritzen Jr., der ligeledes har modtaget prisen fire gange.