Bo Hansen er født og opvokset på Sydlangeland. Han blev uddannet folkeskolelærer ved Skårup Seminarium i 2003 og har en diplomuddannelse i Erhvervs-, Uddannelses- og Karrierevalg fra 2016. Bo Hansen har været medlem af byrådet i Svendborg siden 2010, hvor han ved kommunalvalget i 2009 fik 377 personlige stemmer[2]. I 2013 blev han valgt som gruppeformand for Socialdemokratiet i Svendborg byråd, hvorved han blev partiets leder efter Curt Sørensen[3]. Ved kommunalvalget i 2017 fik Bo Hansen 4178 personlige stemmer[4]. Efter valget skabte han en konstituering bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, De Radikale, SF og Alternativet[5]. Bo Hansen blev dermed Svendborgs yngste borgmester nogensinde[6].