"Bittersweet Me" er en sang af det alternative rockbandR.E.M., der blev udgivet som den anden single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Nummeret blev et større hit i USA end den første single fra albummet, "E-Bow the Letter", bortset fra på Modern Rock Tracks-hitlisten, hvor den første single nåede andenpladsen, mens "Bittersweet Me" fik sin højest eplacering som nummer 6.
Ligesom for store dele af resten af albummet, opstod sangen under gruppens turne Monster, selvom sangen ikke blev spillet live som en del del af en koncert.[1]
Musikvideoen til sangen blev filmet i stil med den italienske film Stanco E Nudo (en oversættelse af linjen "tired and naked" i sangen). Den blev inkluderet som en bonusvideo på DVD-udgaven af In View - The Best of R.E.M. 1988-2003.