Sideordningsbindeord kan forbinde ligestillede ord, sætningsled, syntagmer og sætninger, og eksempler fra dansk er og, eller, men og samt.[1]
De kan binde ord sammen af en række ordklasser, for eksempel:
"mor og far": to navneord bundet sammen af og
"dig eller mig": to stedord bundet sammen af eller.
Underordningsbindeord kan forbinde en ledsætning med den overordnede sætning som den er et led i. Eksempler fra dansk er at, da, fordi og selv om.[2]
De underordnende bindeord opdeles i Grammatik over det Danske Sprog i:
indordnende bindeord (fordi, hvis, når og flere andre)
semigrammatiske (at og om)
Underordningsbindeordene kan også opdeles i andre kategorier:[3]
En konjunktion kan bestå af flere ord. Plus at er et forholdsvist nyt dansk eksempel der er set først i 1965.[5][6] Bindeord kan have andre funktioner end at binde ord sammen - fx kan så både være et underordningsbindeord og et biord, mens eller udover at være sideordnende kan markere en bestemt type spørgsmål ved at være placeret til sidst i en ytring.[7]
^Jens Nørgård-Sørensen (2001), "Plus at – en ny konjunktion i dansk", Danske Studier, 96: 65-84, Wikidata Q58482429
^Frans Gregersen (maj 2012), ""PLUS THAT I BELIEVE IT IS AN INNOVATION....…" On the marginal construction with plus at as an initial conjunction in modern spoken Danish", Acta Linguistica Hafniensia, 44 (1): 45-63, doi:10.1080/03740463.2011.735474, Wikidata Q58482515
