Belfastaftalen (også kaldet Langfredagsaftalen) var en principale om fredsprocessen i Nordirland mellem den britiske og den irske regering. Aftalen blev underskrevet den 10. april1998 og blev støttet af de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.
Hovedpunkter
Aftalen er indgået mellem den britiske og den irske regering og otte politiske partier fra Nordirland.[1]
Aftalen indeholder to elementer
En juridisk bindende aftale mellem den britiske og irske regering;
En aftale mellem de af aftalen omfattede politiske partier og de to regeringer.
De vigtigste punkter omfattet af aftalen er:
Nordirlands konstitutionelle fremtid skal afgøres af flertallet af borgerne.
De politiske partier forpligter sig til at bruge "udelukkende fredelige og demokratiske midler".
Oprettelse af et nordirsk parlament med lovgivende magt.