Belfastaftalen

Stormont, parlamentsbygningen i Belfast hvor den historiske aftale blev underskrevet.

Belfastaftalen (også kaldet Langfredagsaftalen) var en principale om fredsprocessen i Nordirland mellem den britiske og den irske regering. Aftalen blev underskrevet den 10. april 1998 og blev støttet af de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.

Hovedpunkter

Aftalen er indgået mellem den britiske og den irske regering og otte politiske partier fra Nordirland.[1]

Aftalen indeholder to elementer

  • En juridisk bindende aftale mellem den britiske og irske regering;
  • En aftale mellem de af aftalen omfattede politiske partier og de to regeringer.

De vigtigste punkter omfattet af aftalen er:

  • Nordirlands konstitutionelle fremtid skal afgøres af flertallet af borgerne.
  • De politiske partier forpligter sig til at bruge "udelukkende fredelige og demokratiske midler".
  • Oprettelse af et nordirsk parlament med lovgivende magt.
  • Oprettelse af en nordirsk regering med magtdeling mellem de vigtigste partier fordelt efter D'Hondts metode.
  • Oprettelse af et fælles ministerråd mellem Nordirland og Irland.
  • Oprettelse af et britisk-irsk råd med repræsentanter for regeringene i Irland, Nordirland, Storbritannien, Skotland, Wales, Man og Kanaløerne.
  • Løsladelse af alle paramilitære fanger, som tilhører organisationer, som har erklæret og efterlever våbenhvile, inden to år.
  • Destruktion af paramilitære organisationers våben inden to år.
  • Ændringer af Republikken Irlands grundlov således at det grundlovsfæstede territorielle krav fjernes.
  • Ny lovgivning om politimyndighed, menneskerettigheder og ligestilling af befolkningsgrupper i Nordirland.

Noter

Se også

Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!