Frederik August blev født i Dresden i 1696 som søn af kurfyrst Frederik August 1. af Sachsen (den senere August den Stærke af Polen) og blev opdraget til at blive konge. I 1712 konverterede han til katolicismen
Han opnåede aldrig nogen særlig magt i Polen, hvor russerne kom til at dominere, mens han i Sachsen overlod det meste af den reelle magt til sin førstminister grev Brühl. Hans regering betød en kraftig svækkelse af Sachsens magt, ikke mindst gennem indblandingen i den Østrigske Arvefølgekrig og den Preussiske Syvårskrig. Med hans død ophørte den polsk-sachsiske union.