Han var første gang med ved de olympiske mellemlege 1906 i Athen, hvor han stillede op i fleuret, kårde og sabel. Det bedste resultat opnåede han i kårde, hvor han var med på holdet, der blev nummer fem.[2]
Ved OL 1908 i London stillede han op i kårde og sabel, og det bedste resultat blev igen en femteplads i kårde for hold.[3] I 1912 i Stockholm vandt han sine første to af i alt fem olympiske bronzemedaljer. De blev hentet i holdkonkurrencerne i henholdsvis kårde og sabel. I kårde gik Holland direkte i semifinalen, hvor det blev til sejre mod Storbritannien, Bøhmen og Danmark og dermed kvalifikation til finalerunden. Her blev det til to nederlag og en sejr, hvilket indbragte holdet bronzemedaljen.[4] I sabel vandt hollænderne mod Danmark og tabte til Østrig i indledende pulje, sejre over Belgien og Storbritannien samt nederlag til Bøhmen i semifinalen, inden det i finalerunden blev til nederlag til Ungarn og Italien, mens sejren over Bøhmen betød, at holdet fik bronzemedaljerne.[5] Individuelt blev de Jong i kårde nummer to i sin indledende pulje og i kvartfinalepuljen, men en tredjeplads i semifinalepuljen var netop ikke nok til at kvalificere til finalen, og han endte dermed på en delt niendeplads.[6] I den individuelle fleuretkonkurrence vandt de Jong én kamp i indledende runde og var dermed ude af konkurrencen.[7]
Ved OL 1920 i Antwerpen deltog de Jong i alle tre discipliner, både individuelt og i holdkonkurrencen. Individuelt kom han ikke videre efter indledende runde i fleuret, mens han nåede semifinalen i kårde. I sabel vandt han sin første individuelle OL-medalje, da han med seks sejre i finalerunden akkurat var bedre end Oreste Puliti fra Italien på fjerdepladsen.[8] Hollænderne vandt ingen kampe i holdturneringen i fleuret, mens to vundne kampe i kårde ikke var nok til at komme i finalen. I kårde kæmpede holdene alle mod alle, og med sejre i fem af syv kampe vandt hollænderne her igen bronze.[9]
Ved OL 1924 i Paris nåede de Jong anden runde i fleuret individuelt og i sabel nåede han finalen, hvor han med fire sejre endte på femtepladsen.[10] Han var faktisk meget tæt på at vinde guld i denne disciplin, idet han i matchen mod den senere guldvinder, Sándor Pósta, førte klart, men forstyrrelser fra publikum distraherede dommerne, så de ikke så en træffer fra de Jong, der kunne have givet ham sejren. I stedet kæmpede Pósta sig tilbage og vandt matchen.[3] De Jong deltog desuden i holdkonkurrencerne i alle tre discipliner. I fleuret kom hollænderne ikke videre fra første runde, og i kårde blev kvartfinalen endestationen. I sabel vandt holdet alle kampe i indledende pulje, vandt den ene kamp i kvartfinalen, hvorpå sejr over franskmændene i semifinalen bragte hollænderne i finalen. Her blev det til nederlag til italienerne og ungarerne, mens sejren over Tjekkoslovakiet indbragte hollænderne bronzemedalje,[11] de Jongs femte af slagsen. Ved dette OL var de Jong hollandsk fanebærer ved åbningsceremonien.[3]
De Jong deltog i sit sidste OL i 1928 på hjemmebane i Amsterdam, hvor han deltog i kårde og sabel. I den individuelle kårdekonkurrence kom han ikke videre fra indledende pulje, mens han i sabel nåede finalen, hvor hans fire sejre gav ham en niendeplads.[12] I holdkonkurrencerne blev det i både kårde og sabel til en semifinaleplads til hollænderne og en delt femteplads.[3]
De Jong vandt ti hollandske mesterskaber i perioden 1910-1928 og blev to gange verdensmester i sabel individuelt, henholdsvis 1922 i Oostende og 1923 i Den Haag; ligeledes ved VM i 1923 vandt han sølv i kårde.[3]
Han var artillerist i militæret og nåede en rang som major. Efter tiden i hæren blev han indehaver af en indonesisk restaurant i Den Haag.[3]
Referencer
^Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
.jpg)
