Appalachian Trail, officielt Appalachian National Scenic Trail, er en afmærket vandrerute i det østlige USA mellem Springer Mountain i Georgia og Mount Katahdin i Maine.[1] Ruten går gennem Appalacherne som den har navn efter, og er omkring 3.500 km lang. Den præcise længde varierer da dele af ruten jævnligt bliver omlagt eller ændret. Organisationen Appalachian Trail Conservancy beskriver Appalachian Trail som verdens længste vandrerute som udelukkende er for vandrere.[2][3] Ifølge Appalachian Trail Conservancy er der anslået årligt tre millioner mennesker som vandrer på en del af ruten.[4]
Nogle vandrere gennemfører hele ruten på en sæson. Antallet som gennemfører hele ruten er stigende. I nordgående retning steg antal rapporterede tilfælde fra 549 i 2012 til 728 i 2018. I sydgående retning var tallene 80 i 2012 og 111 i 2018.[4]