Selvom det er et biplan, havde det først sin jomfruflyvning d. 31. august1947 og har siden da været det mest anvendte fly af sin type i det sovjetiske taktiske luftvåben, samt de lande, der under Den kolde krig stod på Sovjetunionens side.
Flyet er ikke længere i operativ militær tjeneste, men anvendes fortsat til bl.a. faldskærmsudspring, sprøjtning af marker m.v. Flyets konstruktion gør, at det er i stand til at flyve forholdsvist langsomt, hvilket indebærer, at flyet kan lande og lette på meget korte startbaner (STOL) – og disse kan endda være af meget dårlig beskaffenhed.
An-2 er det største enmotorede biplan, der nogen sinde er blevet produceret.