Valencia er bedst kendt for sin tid med Manchester United, som han tilbragte 10 år med, og hvor han i 2018 blev den første ikke-europæiske spiller til at være holdets anfører.
Klubkarriere
El Nacional
Valencia begyndte sin karriere i sit hjemland med El Nacional, hvor han i 2003 gjorde sin professionelle debut.[1]
Villarreal og Recreativo
Valencia skiftede i 2005 til spanskeVillarreal.[1] Det lykkedes dog aldrig Valencia at gemmebryde for Villarreal, og han blev kort efter skiftet udlejet til Recreativo de Huelva.[2]
Wigan Athletic
Valencia blev i august 2006 udlejet til Wigan Athletic.[3] Valencia imponerede på lejeaftalen, og i januar 2008 blev aftalen gjort permanent.[4]
Manchester United
Valencia skiftede i juni 2009 til Manchester United. Med en pris på 16 millioner pund blev han det dyreste salg i Wigans historie.[5] Valencias debutsæson var en success, og på trods af at United missede mesterskabet til Chelsea, så blev Valencia inkluderet i årets hold i ligaen.[6]
2010-11 sæsonen resulterede dog i at Manchester United vandt mesterskabet, og Valencia blev hermed det første ecuadorianske spiller nogensinde til at vinde Premier League. [7] Valencia spillede i sæsonen også i Champions League finalen, men United tabte her til Barcelona.[8]
2011-12 sæsonen blev den bedste individuelle sæson for Valencia, og ved sæsonens udgang blev han kåret til årets spiller i klubben, da han vandt Sir Matt Busby Player of the Year-prisen.[9] I juli 2012 blev det annonceret at Valencia ville overtage den legendariske nummer 7 trøje, da Michael Owen forlod klubben.[10] Overtagelsen af nummer 7 var dog ikke at være en success, og efter en skuffende 2012-13 sæson, besluttede Valencia at opgive 7, og vende tilbage til nummer 25, som han havde spillet med tidligere.[11]
Efter at have spillet hele sin karriere som fløjspiller, så han en markant ændring i sin rolle efter ankomsten af træner Louis van Gaal i 2014. Valencia blev i van Gaals system brugt som wing-back. Valencia imponerede i sin nye rolle, og der gik ikke længe før at Valencia blev set mere som back en som fløjspiller.[12] Selv efter van Gaal blev fyret i 2016, fortsatte Valencia i sin nye rolle under José Mourinho. Han spillede den 19. marts 2017 sin kampe nummer 200 for klubben, og scorede også i kampen.[13]
Efter at Michael Carrick gik på pension i 2018, blev Valencia valgt til holdets nye anfører. Han blev hermed den første ikke-europæiske spiller til at være anfører for Manchester United.[14] Efter 2018-19 sæsonen valgte United ikke at forlænge kontrakten med Valencia, og han forlod klubben ved kontraktudløb.[15]
I sin tid med først Wigan og senere Manchester United spillede Valencia i alt 325 kampe i Premier League, hvilke er flere end nogen anden sydamerikansk spiller nogensinde.[16]
LDU Quito
Valencia skiftede i juni 2019 tilbage til hjemlandet, da han skiftede til LDU Quito.[17]
Querétaro
Valencia skiftede i november 2020 til mexicanske Querétaro.[18] Efter udgangen af 2020-21 sæsonen annoncerede Valencia, at han gik på pension.[19]