I 1996 blev hun ansat som journalist på Information,[6]
før hun i 1999 blev Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.[kilde mangler]
Senere blev Libak samfundsredaktør og litteraturredaktør på Weekendavisen[7]
indtil hun blev udlandsredaktør ved Berlingske i 2014.[8]
Hun forlod Berlingske i maj 2017.
Det skete i protest over ikke længere at skulle være medlem af chefredaktionen og med en kritik af topstyringen på avisen.[9]
Hun skiftede da til en værtsrolle på DR med programmet Sidste nyt fra Østfronten, hvor hun analyserede situationen i Rusland, Kina og Nordkorea, herunder den russiske informationskrig.[10][11]
I februar 2020 blev Libak udenrigsredaktør hos Weekendavisen.[12]
Libak har oversat russiske kriminalromaner, blandt andet Achilleus’ død af Boris Akunin. Hun vandt Alt for Damernes kriminovellekonkurrence i 1993.[17]
I 2004 udgav hun Rusland på røde plader med beskrivelser fra Rusland.[18]
Om hendes digtsamling fra 2010Poesi for Papfamilier skrev Johannes Møllehave: "Børn, der elsker Halfdan kommer også til at li' Bak."[19]
Libak fungerer også som foredragsholder. Hun taler om russiske, danske og mediemæssige emner.[17]
Medierne anvender hende fra tid til anden som ekspert i Rusland.
Libak havde en kort periode i aktiv politik fra 2018 til 2020.
Hun annoncerede i juni 2018, at hun ville stille op til næste folketingsvalg for Venstre, og hun blev tilbudt en plads i Hillerødkredsen.[23]
Ved Folketingsvalget 2019 modtog Libak 6.260 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds, hvilket var partiets fjerdeflest stemmer i storkredsen.
Siden Venstre kun opnåede 3 mandater i storkredsen blev Libak førstesuppleant efter Sophie Løhde, Hans Andersen og Claus Hjort Frederiksen.[24]
Da Libak i begyndelsen af 2020 meddelte af hun ville blive udlandsredaktør på Weekendavisen meddelte hun også at hun ville melde sig ud af Venstre for at der "ikke [skulle] herske tvivl om avisens redaktionelle uafhængighed".[12]