- Ikke at forveksle med Aminata Touré (senegalesisk politiker).
Aminata Touré (født 15. november 1992) er en tysk politiker. Hun er medlem af det grønne tyske parti Bündnis 90/Die Grünen. Hun blev valgt til Landdagen i Slesvig-Holsten i juni 2017 i en alder af 25 år, og har været næstformand af Landdagen siden 28. august 2019.[1][2]
Tidligt liv og uddannelse
Tourés forældre var oprindeligt fra Mali, men flygtede til Tyskland efter det maliske statskup i 1991.[3][4] Touré blev her født i Neumünster. Efter sin afsluttende eksamen studerede hun statskundskab og fransk på universitetet i Kiel og opnåede sin bachelorgrad i 2016.[5] Hun studerede et semester i udlandet i 2013-14 på Universidad Complutense de Madrid. Fra 2014 til 2017 arbejdede hun for forbundsdagsmedlemmet Luise Amtsberg.
Karriere
I 2012 sluttede Touré sig til Grøn Ungdom Kiel (Grünen Jugend), og blev valgt som deres ordfører i 2013. I 2016 blev hun valgt til ledelsen af Bündnis 90/Die Grünen i Slesvig-Holstens, her var hun indtil hun blev valgt til landdagen i 2017.
Touré var kandidat for Slesvig-Holstens Grøn Ungdom ved det slesvig-holstenske delstatsvalg 2017 og var nummer 11 på partiets valgliste. Hun stillede samtidig op i enkeltmandskredsen Neumünster.[6] Touré kom ikke ind i Landdagen efter valget, da Miljøpartiet kun fik ti mandater, dog overtog Touré senere den plads, der blev forladt af Monika Heinold, som blev udnævnt til finansminister i Slesvig-Holsten. Tourés mærkesager i Landdagen er migration, kvinder og ligestilling, børn og unge, LGBT-spørgsmål og antiracisme.[7]
Ved Rasmus Andresens valg til Europa-Parlamentet i juni 2019 blev hans post som næstformand for landdagen ledigt, og Touré blev valgt til at efterfølge ham den 28. august 2019.[2] Hun er den første afro-tysker, samt den yngste næstformand for en landdag.[8]
Referencer