AltID er en app fra Digitaliseringsstyrelsen, der er beregnet til at indeholde forskellige former for digitale beviser.[1]
AltID er en app fra Digitaliseringsstyrelsen, der er beregnet til at indeholde forskellige former for digitale beviser.[1]
Appen blev lanceret 3. juni 2026 med to beviser: legitimationsbeviset og aldersbeviset.[1][2] Med legitimationsbeviset kan man bevise sin identitet uden at afsløre flere oplysninger end nødvendigt i situationen.[3] Med aldersbeviset kan man bevise, at man er yngre eller ældre end en bestemt alder.[1][4] Dette gøres uden at afsløre sin aktuelle alder.[1] Med tiden kan der komme flere beviser ind i appen fra såvel virksomheder som myndigheder.[1]
Ved brug af appen kan man enten vise et bevis til en person, der kan aflæse den visuelt, og hvor de nødvendige oplysninger står, eller man kan vise en QR-kode, som den anden person kan scanne, eller kan man scanne en QR-kode med appen, hvorefter man skal swipe som i f.eks. MitID eller MobilePay.[1] Digitaliseringsstyrelsen har skrevet, at appen udvikles ud fra princippet "privacy by design", med målet om, at hverken staten eller udstederen af beviset vil kunne se, at man har brugt appen.[4] Alle beviserne vil ligge offline på telefonen.[5] Når du viser beviset som QR-kode, gennem Digitaliseringsstyrelsen's Signed QR format, deles en kopi af beviset, hvorpå kun de attributter du har valgt at vise er med. Præsentationen har en kort levetid for at undgå snyd. [4] Appen følger europæiske standarder og skal kunne bruges i hele EU.[6]
Appen bliver produceret som følge af EU-forordningen eIDAS2 (en), der forpligter medlemsstaterne til at have mindst en digital identitetsapp tilgængelig til såvel borgere som virksomheder og reguleres af "Lov om den nationale digitale identitetstegnebog".[7] I forbindelse med udviklingen af appen bad digitaliseringsminister Caroline Stage danskerne om at komme med forslag til, hvad appen skulle hedde. Blandt forslagene var "MitEuropæiskeNordkorea", "Statstyranni" og "Big Brother". Navnet AltID blev valgt, fordi det er et id, man "altid har på sig" og kommer til at skulle bruges til "alt muligt".[8]
Den kommende løsning udvikles på kontrakt-basis af det danske IT-konsulenthus Nine A/S og Trifork i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen.[9] Appen bygges på baggrund af Europa-Kommissionens Architecture and reference framework (ARF), som blandt andet er udviklet af Netcompany. [4][10] For at opnå interoperabilitet mellem medlemslandene vil appen understøtte OpenID for Verifiable Presentations 1.0 for bevispræsentation og ISO 18013-5 som bevisformat.[4]
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.