Arveprins Alois er den ældste søn af Fyrst Hans Adam 2. og fyrstinde Marie af Liechtenstein. Han blev tronfølger ved sin fars tronbestigelse i 1989. Siden 2004 har han som prinsregent (tysk: Stellvertreter des Fürsten) varetaget regeringen i fyrstendømmet på vegne af sin far.
Prins Alois voksede op på slottet i Vaduz, Liechtensteins hovedstad. Han gik i grundskole og gymnasium i Vaduz. Derefter uddannede han sig til officer i Storbritannien. Han studerede jura ved universitetet i Salzburg. Da faderen blev fyrste i 1989, blev han arveprins.
Siden 1996 bor han igen i Vaduz, hvor han er ansvarlig for den fyrstelige formue. Den 15. august2004 gjorde Fyrst Hans Adam 2. Alois til prinsregent og overlod ham den daglige regering af fyrstendømmet, idet Hans Adam dog formelt er forblevet statsoverhoved og beholder titlen som fyrste.