Alfredo Zibechi (30. oktober 1895 – 19. juni 1958) var en uruguayansk fodboldspiller, og olympisk guldvinder med Uruguays landshold.
Han vandt guld ved tre sydamerikanske mesterskaber, i henholdsvis 1916[1], 1920[2] og 1924[3] med landsholdet. Det blev også til triumf ved OL i 1924 i Paris. Han spillede i alt 39 landskampe hvori han scorede ét mål.[4]
Zibechi spillede på klubplan for henholdsvis Montevideo Wanderers og Nacional i hjemlandet.
Referencer