Alessandro Antonelli |
---|
|
|
Født | 14. juli 1798 Ghemme |
---|
Død | 18. oktober 1888 (90 år) Torino |
---|
Hvilested | Maggiora |
---|
Land | Kongeriget Italien, Kongeriget Sardinien |
---|
Uddannelsessted | Accademia Albertina, Politecnico di Torino |
---|
|
Kendte værker | Katedralen i Novara, Casa Scaccabarozzi |
---|
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata.
|
Alessandro Antonelli (født 14. juli 1798 i Ghemme i Italien, død 18. oktober 1888 i Torino) var en af 1800-tallets førende, italienske arkitekter.
Efter arkitekturstudier i Torino fuldførte han tillige sin ingeniøreksamen dér i 1824. Han fortsatte med at tage eksamen i geometri i Rom i 1828 og blev i 1831 engageret af byen Novara som ansvarlig byplanlægger for ombygningen af den indre bykerne. I 1836 blev han professor ved kunstakademiet i Torino.
Hans første hovedbedrift var at fuldføre kirken San Gaudenzio. Han begyndte på dette arbejde i 1841, og fuldendte det i 1878. Fra 1854 ledede han ombygningen af katedralen i Novara.
I 1857 og 1862 fulgte nye byplanlægningsprojekter i Novara og Ferrara.
Højdepunktet i hans arbejde blev Mole Antonelliana i Torino, som egentlig skulle ende med at blive den jødiske synagoge i byen, men eftersom dimensionerne på bygningsværket bare blev større og større, ville den jødiske forsamling ikke stå som bygherre længere. I 1888, samme år som Mole Antonelliana så endelig blev færdig, døde Antonelli i Torino i en alder af 90 år.
Eksterne henvisninger