Agerskov (Tønder Kommune)

Agerskov
Børnehuset Friplejehjemmet
Agerskov Kro
Agerskov Kro
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneTønder Kommune
SognAgerskov Sogn
Postnr.6534 Agerskov
Demografi
Agerskov by1.196[1] (2024)
Kommunen36.651[1] (2024)
 - Areal1278,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.agerskov.dk
Oversigtskort
Agerskov ligger i Region Syddanmark
Agerskov
Agerskov
Agerskovs beliggenhed 55°7′51″N 9°7′47″Ø / 55.13083°N 9.12972°Ø / 55.13083; 9.12972

For alternative betydninger, se Agerskov. (Se også artikler, som begynder med Agerskov)

Agerskov (tysk: Aggerschau) er en by i det centrale Sønderjylland med 1.196 indbyggere (2024)[1], beliggende 30 km sydvest for Haderslev, 16 km nordvest for Rødekro, 9 km sydøst for Toftlund og 31 km nordøst for Tønder. Byen hører til Tønder Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 hørte byen til Nørre Rangstrup Kommune med kommunesæde i Toftlund.

Agerskov hører til Agerskov Sogn. Agerskov Kirke ligger i byen. Kirken bruges også af Agerskov Valgmenighed, der er stiftet i 2010 og har 83 voksne medlemmer og 47 børn.[2]

Faciliteter

  • Agerskov Skole har 84 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin med én klasse på hvert trin. Skolen er en afdeling under Toftlund Distriktsskole, som har overbygning med 7.-9. klassetrin.[3]
  • Agerskov Kristne Friskole har 0.-9. klasse og bor i de gamle folkeskolebygninger midt i byen.[4]
  • Agerskov Hallen benyttes af Agerskov Ungdomsforening.[5]
  • Agerskov Børnehus er en selvejende daginstitution, normeret til 58 børn på 3-6 år og en småbørnsgruppe med 16 børn på 0-3 år, som har deres eget parcelhus. Børnehuset har 16 ansatte.
  • Agerskov Ungdomsskole har en svømmehal, der også er åben for de lokale borgere.
  • Agerskov Kro er en kongelig privilegeret landevejskro med rettigheder fra 1767. Den var i gamle dage tingsted og husede desuden brændevinsbrænderi, ølbryggeri og høkeri. Kroen har 46 værelser, 3 lejligheder og 4 suiter med spa, 4 restaurationslokaler og 2 selskabslokaler med plads til hhv. 50 og 240 deltagere.[6]
  • Agerskov Friplejehjem Møllevangen har 1-rums boliger med stort badeværelse og er renoveret i 2006.[7]
  • Byen har købmand, pizzeria og tankstation.

Historie

3 km nordøst for byen ligger rester af Forsvarsbatteriet i Gammelskovkrat, der indgik i Sikringsstilling Nord.

Jernbanen

Agerskov fik i 1904 stationHaderslev Amts Jernbaners strækning Ustrup-Toftlund. Ustrup Station blev hermed et knudepunkt, fordi den allerede i 1899 havde fået forbindelse med både Haderslev og Vojens. I Over Jerstal var der forbindelse med Vamdrup-Padborg-banen (statsbane). Fra Toftlund blev amtsbanen forlænget mod vest til Arnum i 1910 og i 1911 videre til Skærbæk, hvor der var forbindelse med Ribe-Tønder Jernbane (også statsbane).

Strækningen Haderslev-Toftlund blev nedlagt i 1939 som den sidste rest af Haderslev Amtsbaner. Stationsbygningen er bevaret på Mejerivej 1.

Genforeningssten

I et anlæg over for Hovedgaden 46 står en sten, der blev rejst i 1930 til minde om Genforeningen i 1920.[8]

Stationsbyen

På det lave målebordsblad efter 1920 ses foruden kroen mejeri, elværk, postkontor og lægebolig.

Kendte personer

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Agerskov Valgmenighed
  3. ^ Agerskov Skole
  4. ^ Agerskov Kristne Friskole
  5. ^ Agerskov Hallen
  6. ^ Agerskov Kro og Hotel
  7. ^ "Agerskov Friplejehjem Møllevangen: Boliger". Arkiveret fra originalen 21. januar 2023. Hentet 21. januar 2023.
  8. ^ Danmarks genforeningssten: Agerskov

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!