Corps Saxonia Jena, Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin (fra 1868), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Berliner Gesellschaft für Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte
Bastian, som blev doktor i medicin i 1850, tog ud på sin første verdensrejse som skibslæge det følgende år. Rejsen strakte sig over otte år. Han besøgte Peru og Mexico, Kina, Bag- og For-Indien, Palæstina, Afrika og Australien. Den vigtigste betydning af reisen var det i 1860 offentliggjorte værk Der Mensch in der Geschichte, hvor han trak grundlinjerne for sin forskning op.
Bastians rejse 1861-65 blev viet til det asiatiske kontinent. Sine forskningsresultater offentliggjorde han i Die Völker des östlichen Asien (6 bind, 1866-71). Efter sin anden store rejse slog Bastian sig for alvor ned i Tyskland, blev privatdocent i etnologi ved Universitetet i Berlin, senere eksraordinær professor i samme emne og direktørassistent ved de kongelige museer. Bastians store livsopgave var at skabe et altomfattende museum i Berlin. På alle sine rejser havde han samlet materiale til dette.
I år 1873 foretog han en fem måneders lang rejse langs Loangokysten; den fjerde rejse 1875-76 gik gennem Syd- og Mellemamerikas vestlige stater og Nordamerika og resulterede i omfattende samlinger og værket Die Kulturländer des alten Amerika (1878-89). En femte rejse gik 1878-80 over Persien til Indien og over Oceanien til New Zealand og Hawaii, via USA og Yucatán tilbage til Europa.
Den 18. december 1886 kunne Bastian se Königliches Museum für Völkerkunde i Berlin blive åbnet. I år 1889 begyndte han en rejse igen, den sjette 1889-91 gik til Turkestan, Indien og Østafrika, den syvende 1896-1901 til Java og Bali, den ottende 1901-03 til Ceylon. I 1903 startede den da 77-årige forsker sin sidste rejse, som førte ham til Vestindien, hvor han døde.[3]
Bastian fik gennem sine rejser stærkt indtryk af de kulturelle ligheder, som han stødte på i helt forskellige regioner og betonede opfattelsen om alle folks ligeartede psykiske beskaffenhed ved at forfægte, at som følge af universelt delte elementærtanker (Elementargedanke) tenderede folk på samme udviklingsstadium, som stod stillet over for ensartete problemer, at indenfor grænsen for de af naturforholdene vilkår finde samme former for løsninger.[4]
Wilhelm Seidensticker: Bastian, Philipp Wilhelm Adolf. In: Enzyklopädie des Märchens. Band 1, 1977, Sp. 1324–1327
Klaus Peter Buchheit: Die Verkettung der Dinge. Stil und Diagnose im Schreiben Adolf Bastians. Lit Verlag, Münster 2005 (Katalog HeiDOK, PDF verfügbar )
Klaus Peter Buchheit und Klaus Peter Koepping: Adolf Philipp Wilhelm Bastian. In: Feest und Kohl (Hrsg.): Hauptwerke der Ethnologie. Kröner, Stuttgart 2001, S. 19–25
Klaus Peter Buchheit: The Concatenation of Minds (an essay on Bastian's conceptualization of ethnic lore). In: Rao und Hutnyk (Hrsg.): Celebrating Transgression. Method and Politics in Anthropological Studies of Culture. Berghahn, Oxford und New York 2006, S. 211–224
Klaus Peter Buchheit: The World as Negro and déjà vue (an essay on Adolf Bastian and the self-deconstructing infringements of Buddhism, jargon, and racism as means of intercultural diagnosis). In: Manuela Fischer, Peter Bolz und Susan Kamel (Hrsg.), Adolf Bastian and his universal archive of humanity. The origins of German anthropology. Georg Olms Verlag, Hildesheim, Zürich, New York, 2007, S. 39–44
Noter
^Campbell, Joseph. The Masks of God: Primitive Mythology, s. 32. London: Secker & Warburg: 1960. "Jung's idea of the "archetypes" is one of the leading theories, today, in the field of our subject. It is a development of the earlier theory of Adolf Bastian..."
